Pindsvine-knurren

Når man er gravid, så sover man altså virkelig underligt. Og drømmer underligt. Og vågner hundredevis af gange. Og skal op at tisse 6-8 gange hver nat. Jeg skal i hvert fald. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet igennem en hel nat. Og kunne det natterenderi dog ikke bare vente, til den lille pjevs kommer til verden...

Men der er vist intet at gøre. Min krop er ved at vænne sig til moderskabet. Og ikke så sjældent må min kæreste berolige og trøste mig, fordi jeg har mareridt om, at nogen - eller nok rettere noget - er kommet for at tage vores endnu ufødte barn. Som regel er det ret uhyggeligt for mig, men det giver jo ikke rigtig nogen mening for min kæreste, når jeg skrækslagent peger mod døren og fremstammer noget uforståeligt som: "Det er... lige derovre... kan du ikke se det?!".

Jeg har altid sovet meget let. Og da jeg var barn, talte jeg meget i søvne og stod også tit op og begyndte at foretage mig ét eller andet. Jeg kan huske, at jeg engang fandt mig selv siddende på gulvet og lege med Barbie-dukker. Jeg er altid vågnet op af mig selv efter lidt tid, dog. Og noget af det hænger altså tydeligvis stadig ved...

Her den anden nat var det altså mest af alt bare lidt sjovt. Jeg vågner ved, at mine to pindsvine-bamser i vindueskarmen knurrer af mig og vil tage mit ufødte barn! Jeg anser ellers de to bamser som meget nuttede normalt; det ser endda ud, som om de smiler og alt muligt, men i drømmen var de altså meget farlige og kæmpe-store! Come on, altså! Min kæreste grinte noget af mig, da vi talte om det om morgenen. Og det gjorde jeg egentlig også selv, for hvad er der ellers at gøre?

Jeg har tænkt over, hvad pokker det er, der gør, at jeg har sådan nogle mærkelige, uhyggelige, men også skøre og grinagtige drømme. Og jeg mener at have læst, at det er helt normalt at drømme meget, når man er gravid. Og at det blandt andet skulle være normalt at drømme, at barnet har et grønt hoved eller noget andet virkeligt creepy. Dét er jeg så ikke lige nået til endnu, men det kan da være, det kommer.

Og i nat var der igen gang i underbevidstheden. Denne gang handlede det om en gul tingest med en masse farlige dimser på. Ja, jeg ved godt, det ingen mening giver, men jeg var meget panikslagen og blev direkte vred på min kæreste over, at han ikke kunne se det og ikke gjorde noget ved det. Ak ja...

Jeg må nok erkende, at min søvn er blevet ændret. Ikke for altid, men for en god, rum tid. Og så sover jeg, som nævnt, generelt bare meget let, så når lille pjevs kommer til verden, så vil jeg garanteret ligge med et halvt øje åbent hele natten igennem og fare op ved den mindste lyd - i hvert fald de første 14 dage, indtil jeg sikkert falder om af træthed!

Hvad med dig, kære læser? Har du også oplevet mærkelige ting og sager om natten? Jeg kunne godt tænke mig at høre om dine mærkelige drømme og/eller natte-oplevelser. Så kommenter endelig nedenfor.

/Stine