Trist

Det er ved at være noget tid siden, jeg sidst har skrevet her på bloggen. Det skyldes flere forskellige årsager; blandt andet har vi været hærget af den lede, lede omgangssyge herhjemme. Først fik jeg omgangen, så Adrian og til sidst Christian. En hel uge tog det mig at komme ovenpå igen, uden kvalme og manglende appetit. Puha, det er dælme ikke sjovt!

Men ovenpå kom vi jo alle igen, og turen gik til Sydfyn i fredags. Hjem til mit barndomshjem og til min mor, mine brødre, deres kærester og børn. Dejligt med familiesamvær og ro. Det var tiltrængt i barselshverdagen, som jo er hyggelig og rar, men det er altså også bare skønt med lidt luftforandring. Og lille Adrian hyggede sig så fint med hele familien, blev stimuleret og sov fantastisk i den sydfynske luft.

Natten til mandag fik vi dog en rigtig dårlig nyhed. Min morfar, som ville være fyldt 82 i april, var sovet stille ind. Og trods hans relativt høje alder og hans manglende vilje til at leve længere, så er det da pisse hårdt at miste én, man har kær. Nu har jeg ingen tilbagelevende bedsteforældre. Og det er altså mærkeligt. Sidste år døde min mormor efter lang tids sygdom, og nu, godt et års tid efter, var det så blevet min morfars tur.

Jeg tror på, at min morfar ikke længere kunne finde grunde til at leve videre efter tabet af hans hustru igennem lidt over 60 år. 60 år! Jeg kan sgu godt følge tankegangen; at det må være tæt på umuligt at leve videre bagefter sådan et tab.

Han ville ikke spise eller drikke noget til sidst og havde derfor, på sin egen måde, valgt livet fra. Og er det egentlig ikke også helt ok? I stedet for at ligge og blive holdt i live, men være drøn ulykkelig og bare ikke gide mere, så er det nok også bedre at forlade denne verden.

Som min skønneste veninde skrev til mig: nu sidder min morfar sammen med min mormor og nyder et glas hvidvin sammen et sted, hvor solen skinner, og hvor det er forår. Det er en dejlig tanke. Og om lidt vil Christian, Adrian og jeg køre ud i det blå og gå en dejlig, lang tur i solskinnet. For livet går videre, og der er så mange dejlige ting, der skal opleves.

God påske.

/Stine