Some days are better than this

Det har været en mærkelig dag i dag. Jeg vågnede op med dundrende hovedpine, og så har man jo selvsagt ikke det store overskud. Og så er Adrian vist ved at tage sig et tigerspring eller noget, for han vil helst være helt tæt på min krop. Og gider ikke at ligge og lege selv særligt længe af gangen, som han ellers plejer at nyde. Men plejer er jo død, når det kommer til de små størrelser.

Og det er da også rigtig hyggeligt at være tæt på ham. Og det er da også en form for ultimativ kærlighedserklæring, når han giver udtryk for, at han bare vil være tæt på sin mor. Men indimellem skal der jo lige ordnes vasketøj, dampes flasker og andre praktiske gøremål. Og det praktiske gøremål er mange! Så jeg trænger altså til en pause indimellem. For det er krævende, når der er nogen, der konstant kræver ens opmærksomhed. Dejligt, men krævende og hårdt.

Heldigvis havde vi ingen planer i dag. Det vildeste blev en ekskursion til Føtex på Vesterbrogade og så bare hjem og hygge. Skønt. For når Adrian tilsyneladende ikke er helt tilfreds med tingenes tilstand i disse dage, og når jeg har hovedpine, så er det bare rarest at kunne være hjemme.

I morgen står den på babysalmesang, og jeg er sikker på, at Adrian nok skal få noget ud af det. Han plejer at nyde det. "Plejer", ja. Nu må vi se...

Jeg glæder mig meget til påsken, hvor Christian, Adrian og jeg smutter til Fyn i en lille uges tid. Det bliver skønt at se familien, komme lidt væk hjemmefra og ikke mindst bliver det skønt, at andre kan tage lidt over ift. Adrian. Måske kan jeg få læst lidt i en bog eller noget...

/Stine