På den igen

I dag har jeg indledt min jobsøgning. Fra i dag vil jeg hver mandag sætte mig ind i soveværelset ved skrivebordet og søge jobs. Christian har taget barsel hver mandag, fra nu og frem til min barsel slutter i slutningen af juni. Det giver far og søn mulighed for dejligt samvær. Hvilket også er mit fokus her i starten.

For hvor er det godt nok tungt at skulle søge job igen igen... Det er altså lidt et skridt frem og to tilbage med det jobsøgning, synes jeg. Og efter en god start på søgningen i dag, kan jeg bare bekræfte over for mig selv, at det har været præcis, som jeg havde forventet: egentlig ganske ok at sætte mig ved skrivebordet og rent praktisk komme i gang, men jeg er så angst. Angst for fremtiden. Får jeg overhovedet et job i løbet af i år? Nytter det overhovedet noget at sidde konsekvent hver mandag?

Og jeg kender jo også mig selv godt nok til at vide, at hvis ikke jeg var konsekvent med jobsøgningen hver mandag fra nu af (nu hvor Adrian er godt og vel et halvt år gammel), ja, så ville jeg ganske enkelt ikke kunne sove roligt om natten.

Der er flere, der har påpeget over for mig, at jeg da bare skal nyde min barsel og vente med jobsøgningen. Det har jeg da også aller mest lyst til, men jeg tør ganske enkelt ikke undlade at starte op allerede nu. For så kan jeg da først være sikker på, at der ikke er et job til mig om fire måneder. Ved at gå i gang allerede nu forøger jeg forhåbentlig mine chancer bare en lille bitte smule.

Det gik altså meget godt i dag med at komme i gang, og min samvittighed har det godt. For nu er jeg i gang. Nu er det ikke længere kun tankerne, skrækken, angsten, der har overtaget; nu kan jeg handle! Godt begyndt. Er det så også halvt fuldendt?

/Stine