I går gik jeg mildest talt lidt i panik. For om et par måneder skal en svær kabale gå op. Og den SKAL ganske enkelt gå op. Der er flere muligheder:
1) Adrian skal have en institutionsplads. Og ingen ved endnu, hvornår han får en sådan. Blot er det typisk omkring 12-14 måneders alderen, at børnene starter i de institutioner, vi har ønsket. Hvilket vil sige, at han i så fald vil kunne få en plads, når vi når hen i september, oktober eller november. Vores fælles barsel slutter den 1/8.
2) Jeg har noget ferie, der skal afholdes på et givent tidspunkt i løbet af det næste ferieår. Det ville jo ganske givet været smart at afholde den efter barslen. Det kunne også være meget fedt at holde lidt ferie sammen alle tre,
eftersom vi højst sandsynligt ikke får mulighed for det igen før
sommeren 2014.
3) Christian har barsel i juli, og barsel kan ikke lægges før eller efter juli. Og kan altså ikke rykkes hverken frem eller tilbage.
4) Jeg skal have et arbejde snart. Og aller helst i løbet af i år. For jeg har præcis 35 uger med dagpenge tilbage - og så er der bare ikke mere. Og jeg gider ikke at gå ledig. Jeg vil arbejde!
Jeg bliver helt svedt bare ved tanken om de ovenstående faktorer, som bare må og skal gå op. Der er alle de her brikker, som skal samles til et hele, hvor det både handler om, at Adrian helst skal køres godt og grundigt ind i institutionen. Og samtidig er jeg naturligvis også interesseret i at bruge så lidt af min dagpengeperiode som muligt. Hvilket betyder job eller ferie/forlænget barsel. Men ingen ved, om jeg finder mig et job snart. Eller om det først bliver længere ud i fremtiden.
Jeg er godt klar over, at de ovenstående punkter er temmelig rodede, og at dette ikke er det mest opmuntrende indlæg, jeg har skrevet, men det er det, der optager mig lige nu. For vi er jo nødt til at finde ud af, hvad pokker vi gør. Men det værste er ikke at vide, hvad der sker. Hvornår får Adrian en institutionsplads? Hvornår lander jeg mon et job? Hvad f..... bringer fremtiden i forhold til alt dette? Jeg er ærligt talt ikke skide god til ikke at vide, hvad der sker på de her punkter i fremtiden. Det giver mig en knude i maven, og i går kunne jeg ikke falde i søvn, fordi jeg bare gerne vil være i stand til at finde en løsning.
I dag faldt jeg over en interessant artikel, som jeg gerne vil dele med jer læsere. Lad mig blot tilføje, at jeg kunne ikke være mere enig med manden; nu må der altså forandringer på banen!
http://ajks.dk/Nyheder/20113/April1/Dumstadighed-sender-arbejdslose-ud-over-kanten/
/Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar