Ja, hvorfor denne blandede titel? Fordi jeg i dag har fået Adrian til at grine fuldstændig fantastisk. Og det varmer bare så meget, når han griner. Og fordi han i morgen, på sin 5 måneders fødselsdag, skal have sin vaccine nummer to. Den første fik han, da han var 3 måneder, og det gik ikke så godt. Han fik næsten 40 i feber, og vi endte med at tage forbi Hvidovre Hospital til tjek. Alt var ok, og dagen efter var han sig selv igen. Men jeg er spændt på, hvordan han takler vaccinen i morgen...
Generelt er han bare så glad, og det er helt fantastisk. Der er ikke noget som at kunne få ham til at grine igen og igen.
/Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar