Grundforvirret

Selvom jeg skrev et blogindlæg i går, så presser der sig et nyt på. Sådan er det at være blogger; indlæggene falder på forskellige tidspunkter og med forskelligt interval.

I dag har jeg været til et søvnforedrag med Helen, som er kvinden bag www.netsundshedplejerske.dk. Hun kan give svar på mange af de spørgsmål, der melder sig, når man som førstegangsforælder står over udfordringer som søvn, mad og babys udvikling. Så af sted til Ballerup drog Adrian og jeg.

Jeg fik kun fat i ca. 30 % af foredraget, for Adrian er en livlig og aktiv lille gut, der sgu da ikke gider at sidde og kigge og lytte helt stille. Næh nej, der blev kartet rundt, grint og pludret. Jeg kan sådan set godt forstå, at det må være kedeligt for ham; der sker jo ikke nok! Men sådan er det med sådanne foredrag; man må jo gå til det med den bagtanke, at man får det ud af det, der er muligt i den givne situation. Og det er for så vidt også ok.

Hvad der dog forvirrer mig, er de mange forskellige holdninger og meninger, man støder på som førstegangsforælder. For jeg er så autoritetstro, at jeg tager ALT ind. Når det kommer fra Helen, Adrians sundhedsplejerske eller alle de andre velmenende og kloge fagfolk, ja, så må det jo være det ultimativt korrekte at gøre! Gang på gang hører jeg sætningen: "Man må jo tage det, man kan bruge; børn er jo også forskellige.". Jo jo, men Adrian kan jo altså ikke fortælle, hvad han har brug for... Og hvordan hulen skal man lige være i stand til at sortere??

Heldigvis er Adrian ret nem at læse. Og han er god til at give udtryk for, når der er noget, han ikke gider. Men det der i bund og grund er svært lige nu, synes jeg, er koordineringen af de forskellige aktiviteter, der skal foregå.

Lad mig komme med et eksempel, som er dugfrisk og noget, vi skal i gang med her til aften:
Adrian er vågnet kl. 16.30. Inden han skal puttes for natten, skal han have grød + flaske og i bad. Og han må jo, ifølge eksperterne, ikke være for sulten, når han skal have grød, og når han skal i bad, må han ikke være for mæt eller træt. Mad først og så bad bagefter. Bliver det nok til. Men hold nu op, hvor jeg dog synes, det er så ufatteligt svært at koordinere! Hvis han en aften bare sover og sover og først vågner eksempelvis kl. 18.30, og han både skal have grød og bad, ja, så er det altså svært at koordinere. Og ikke mindst for Christian og jeg selv at få noget aftensmad! Skal man så vække baby? Det tror jeg umiddelbart ikke er en god idé, men man kan selvfølgelig være nødt til det indimellem...

Om dagen går det rimeligt. Men vi er så heller ikke begyndt på 2. måltid endnu. Ser frem til det med en blanding af forventning og frygt. For hvor vil man bare gerne have, at tingene glider, at baby er glad og at man får en god start på enhver ny begyndelse. Og ja, enhver begyndelse er jo som bekendt svær, men jeg er nok så meget vanemenneske, at jeg sætter hælene lidt i, hver gang vi skal i gang med noget nyt. Og det skal jeg altså lige lære. Jeg skal lige lære det der med at være moder for nogen. Og at være tålmodig og stole på, at det hele nok skal flaske sig. At stole på min intuition.

/Stine