Vi er nu begyndt med måltid nummer to, således at han får grød med frugtmos om morgenen og grøntsagsmos om eftermiddagen. Nogle dage går det helt fint, og han labber det gladeligt i sig, mens han andre dage sprutter og spytter og er mega utålmodig og blot venter på at få sin velkendte modermælkserstatning.
Og måske har det noget med måltiderne at gøre, for hvor han før vågnede omkring kl. 5 og omkring kl. 7.30, så har det nu ændret sig til omkring kl. 3 og omkring kl. 6. Hvilket jo egentlig ikke burde vække nogen bekymring, for med en baby er tingene aldrig rigtigt helt stabile. Men da han vågnede kl. 7.30, passede det bare så fint med, når vi skulle ud ad døren og være et sted kl. 10. Hvilket vi ofte skal; mødregruppe, rytmik og babybio. Nu er det virkelig noget med, at jeg regner mig frem til, at han enten skal have en lille lur om morgenen efter grød, eller også skal han være vågen op til 3 timer... Og det er sgu svært at koordinere! For hvad så hvis han tager sig en længere lur om morgenen?Åhr, hvor er jeg altså bare et vanemenneske! Det opdager jeg mere og mere med en baby i huset. For bedst som tingene kører, og der er kommet lidt rytme i sagerne, ja, så bliver der vendt op og ned på det hele. Og jeg synes jo som udgangspunkt, at det er mega hyggeligt at give ham skemad. Jeg nyder at se hans glæde og entusiasme omkring maden, men på de dage, hvor det bare ikke kører, bliver jeg ked af det og føler mig stresset. For hvorfor gik det lige så godt i går, når det hele sejler i dag med gulerodsmos ud over det hele? (som i øvrigt efterlader alt tekstil i en herlig, orange nuance!).
Endnu engang efterlader det mig blot med den tanke, at det her med baby går SÅ meget op og ned hele tiden. Den ene dag er alt bare fantastisk; Adrian er glad, jeg er glad og det hele lader til at køre på skinner. Dagen efter kører INTET! Og nøj, hvor skal jeg altså lige lære at acceptere, at hver dag ikke er på samme måde...
/Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar