Træt med træt på

Jeg er træt. Sådan helt ind i knoglerne træt. Jeg har en lurende hovedpine, som banker på, og som truer med at bryde ud, fordi jeg er så træt.

Jeg har læst et sted, at det er meget normalt. At den altoverskyggende træthed kommer galoperende, når baby er omtrent tre måneder. Så det passer jo meget godt med nu. Og jeg har også læst et sted, at hvad der bliver sagt i hjemmet mellem kl. 22 og 06 ikke gælder. Den er jeg helt med på. For når Adrian vækker os om natten (gerne et sted mellem 2 og 4), så er jeg en hejre uden lige. Og hvem får skraldet? Det gør Christian, for han er den eneste voksne ud over mig, og dermed den eneste, der kan forstå, hvor hårdt det er at få afbrudt sin søvn hver eneste nat.

Og jeg ammer ikke engang. Hvilket betyder, at:
1) Adrian spiser ikke lige så ofte og som regel kun 1 gang om natten
2) Christian kan også give ham mad i løbet af natten
3) Et måltid tager ikke længere lige så lang tid for Adrian

Men det er, som om ovenstående faktorer er ligegyldige, når klokken er lort, og jeg lige var faldet i den gode, dybe og opladende søvn. For selvom det indimellem er Christian, der står op, så vågner jeg jo. Og falder jo ikke rigtigt i søvn, før Adrian selv sover. Det må være noget moderinstinkt.

De sidste par nætter har Adrian sovet i seks-syv timer, for derefter at vågne et sted mellem 2 og 4. Og være top frisk. Altså virkelig frisk. Som i det-er-jo-dag-nu-og-vi-skal-holde-fest-frisk. Nej, vi skal ikke holde fest. Vi skal SOVE. Men det kan han jo af gode grunde ikke forstå, og jeg kan sgu godt følge ham i, at han vil op og i gang, når han har sovet så længe.

Så derfor prøver vi noget nyt: hvis den lille fyr bare ikke vil sove om natten, så kommer han over i vores seng. Og Christian tager sofaen. For det er den eneste måde, hvorpå vi alle tre kan få lidt mere søvn. Men selvom jeg i alt måske ender med at have sovet 8-9 timer i løbet af natten, ja, så er jeg bare mega bombet. Hele tiden. Fordi det er afbrudt søvn. Og det er så hårdt.

Jeg ved, det blot er en periode. Det går over. En dag sover Adrian igennem. Men den dag er ikke kommet endnu, og indtil da vil jeg forbeholde mig retten til at være knotten mellem 22-06. Undskyld, Christian...

/Stine