Lorte-sne!!!

Vinteren har lagt sin kæmpestore, hvide dyne over Danmark. Og jeg er p.... træt af det! Jeg har aldrig været særligt vild med sne. Mine barndomsminder, der involverer sne, leder primært mine tanker hen på utryghed, når drengene i skolen kastede med store, klamme snebolde mod hinanden og alle os andre, der ikke gad at være med. Engang mistede jeg en ørering på den konto, fordi en snebold ramte så hårdt på mit øre, at øreringen røg ud og blev væk i de hvide masser. Sjovt? Næppe.

Ja, jeg har da kælket som barn. Og det var da også meget skægt. Til en vis grænse. Og til en vis alder. Siden har det mest bare været irritationsfremkaldende. Det er så møg-besværligt med al den sne. Busser er forsinkede, tog kan ikke køre på grund af is på skinnerne, det tager tre gange så lang tid at komme frem, det er koldt, vådt og sjappet. Sne er jo bare regn med ekstra besvær oveni. Alt bliver jo vådt og klamt. Og koldt. Øv bøv.

Indrømmet - der er da også noget hyggeligt og kønt over det hvide landskab. Og på en måde tager folk det måske også lidt mere roligt i trafikken. Fordi de ligesom er nødt til at geare ned. Og når (eller rettere hvis) det på juleaften sner, ja, så er det da også meget hyggeligt. Men så stopper det morsomme også for mit vedkommende.

I dag skulle jeg mødes med min mødregruppe. 10 minutters gang herfra. Det vil jo så sige 20, når man lige tager sneen i betragtning. Og blæsten. Jeg pløjede frem og tilbage, fordi det er umuligt for folk at rydde fortovene, når det bare vælter ned med sne hele tiden. Så det var lidt ligesom at gå med barnevognen i en kæmpe mudderpøl. Og alt blev bare vådt og klamt.

Jeg glæder mig, til den der sne har tænkt sig at forsvinde. Og til der ikke kommer mere af den lige foreløbig. Det må sgu gerne være koldt. Det er fint nok. Det er den klamme sne, der irriterer mig grænseløst. Prøv bare at kaste et blik på billedet af barnevognen til venstre; her sover Adrian som regel en god, lang middagslur. Men altså, det holder jo ikke, når det hele er dækket af et tykt lag sne.

Måske bliver det anderledes, når Adrian til næste vinter rent faktisk kan få noget ud af sneen. Men den store sne-fan bliver jeg nu nok aldrig.

/Stine