The grass is always greener on the other side

I går aftes sad jeg på GirlTalk.dk-chatten, og pludselig slog det mig, hvor utroligt mange unge piger, der i løbet af chatsamtalerne, mere eller mindre bevidst, kommer ind på emnet sammenligning. Eksempelvis henvender en pige sig om mobning og beskriver, hvordan hun har en følelse af, at alle andre piger i klassen er mere populære, dygtigere og smukkere end hende. Eller pigen, der henvender sig om sin spiseforstyrrelse og beskriver, hvordan hun føler, at alle andre piger og kvinder er smukkere og mere selvsikre end hende. Eller pigen, der endnu ikke har haft en kæreste, men som føler, alle de andre piger allerede har oplevet deres første, store kærlighed. Eller... ja, jeg kunne blive ved.

Og så sad jeg tilbage med en fornemmelse: hvordan kan det være, de unge piger meget ofte sammenligner sig selv med andre og konstant føler, de er mindre værd end andre. Græsset er altid grønnere på den anden side af hækken...

Og så slog det mig pludselig: jeg gør det sgu da også selv. Sammenligner mig med andre kvinder. Tidligere handlede det om, at andre kvinder var meget slankere og mere cool klædt end mig. Eller at de havde opnået helt vildt meget karrieremæssigt i deres liv i forhold til mig. Nu handler det om, hvordan andre gravide kvinder i knap 25. uge har det. Og hvilket babyudstyr de har købt. Og hvilken barnevogn, de mener, er den bedste. Og...

Det er altså typisk kvinder at sammenligne! Sammenligne os med andre kvinder, som vi, af én eller anden mærkelig årsag, mener, har det bedre end os. For det må de da gøre med dét tøj, dén lejlighed og dét super fede job! Eller hvad? Hvad nu hvis "alle de andre" ikke befinder sig bedre? Det fascinerende ved tanken er, at vi aldrig har en mulighed for at finde frem til svaret. Vi kan aldrig vide, hvordan andre går og har det. Og hvad skal vi egentlig også bruge det til?

Der vil altid være nogen, der har opnået mere i deres liv end mig. Og der vil altid være nogen, der er smukkere. Og dygtigere. Og hvad så? Hvad får vi kvinder egentlig ud af at sammenligne os med andre kvinder? Ikke en bjælde, er min påstand. Med mindre det er på en konstruktiv måde à la: Hvilken barnevogn har de mon købt, hvad er fordele og ulemper ved lige netop dén vogn og hvad kunne vi godt tænke os? - Det giver måske mere mening?

Måske er det en form for urinstinkt. Vi kvinder søger sammen, diskuterer og vender alting med hinanden, mens mændene er bedre i stand til at gå ind i deres hule. Jeg tvivler på, mænd sammenligner sig så meget med andre mænd. Måske kan vi lære lidt af mændene! Måske kan vi lære at slappe lidt mere af, forsøge at være os selv og være glade og tilfredse med de valg, vi træffer. For ja, der er nogen, der har valgt noget andet. Og hvad så? Gør det dem mere lykkelige?

Alt dette fløj gennem mit hoved, da jeg sad på chatten i går. Og det gik op for mig, at det er piger og kvinder i alle aldre, der sammenligner. Og slet ikke bare de helt unge piger, jeg møder på chatten. Jeg tror generelt på, at sammenligning er usundt. Men jeg tror også på, det er ganske normalt. Og helt umuligt at undgå fuldstændigt. Det, vi måske kan gøre, er at øve os i at hvile mere i os selv og de valg, vi har truffet. Og så skubbe idealkvinden lidt væk. For hvem er hun egentlig, hende idealkvinden? Jeg tror, jeg har mødt hende nogle gange, men jeg er i tvivl. Jeg tror faktisk ikke, hun var selveste idealkvinden alligevel. Kender du hende, og har du måske mødt hende? For så sig endelig til...

/Stine