Gang i hjulene

Vi skal have gang i hjulene. Der skal skabes flere arbejdspladser. Det nytter altså ikke noget, det her, og der må gøres noget. Men hvad? Der er i hvert fald ét aspekt, jeg mener, der burde gøres noget ved.

Løntilskud. Ja, den gode mulighed for at komme i arbejde. Men rent faktisk er det kun omkring 50%, der efterfølgende kommer i job. Og det synes jeg virkelig ikke er nok! Jeg er jo selv i løntilskud, og jeg er glad for det. Mets fordi jeg er gravid og går på barsel om 1½ måned. Ingen vil ansætte mig nu, det er klart, så selvom jeg skal søge jobs helt frem til barslen, så er det logik for perlehøns, at en arbejdsgiver ikke vil hyre mig nu. Jeg ville ikke hyre mig. Og derfor er løntilskud en god løsning for mig lige nu

Men hvad med alle de andre ledige, som ikke er gravide og skal på barsel, ud at rejse eller har andre planer lige om lidt? Skal de bare arbejde i ½-1 år i en virksomhed for derefter at ryge tilbage på dagpengene - og i øvrigt uden at få den mindste form for "belønning" i form af eksempelvis genoptjent ret til dagpenge? Jeg fatter det ikke.

Jeg fatter ikke, at det den dag i dag er tilladt, at virksomhederne kan benytte den ene løntilskudsmedarbejder efter den anden. Uden nogen grænse. I princippet kan en virksomhed jo få dækket 10 år ind med 10 løntilskudsmedarbejdere - som er omkring 10.000 billigere i drift om måneden. Det er godt nok mange penge, der bliver sparet dér! Og det ligger jo ligesom i begrebet; "løntilskud"; virksomhederne får et stort tilskud til medarbejderens løn. Endnu flere penge at spare!

Jeg kan faktisk godt forstå virksomhederne. Der er brug for flere hænder. Og der er mulighed for at få flere hænder på en meget billig måde ift. at fastansætte en medarbejder. Virksomhederne, specielt de offentlige, føler sig enormt pressede, og der er bare ikke penge til at fastansætte. Så der er intet at sige til, at de føler sig tvunget til at gribe muligheden for at ansætte en løntilskudsmedarbejder. Jeg synes, problemet ligger hos regeringen. Eller den tidligere regering. Eller i virkeligheden begge. For der skal gøres noget NU! Hvornår blev det lige ok at bruge løs af akademikere til en lav løn? Og hvad f..... er egentlig meningen med det? Meningen er at komme i job, men kære venner; hvis en virksomhed kan blive ved med at ansætte en ny medarbejder i løntilskud, hvorfor skulle man så fastansætte én bestemt person? Så skal det da være en formidabel dygtig person, vil min påstand være. Der er da ingen grund til at fastansætte, når virksomhederne kan løsansætte og tilmed spare en masse penge.

For mig at se er det skruen uden ende, og for at der skal skabes flere jobs, må der blive indført en grænse. En grænse for, hvor mange løntilskudsmedarbejdere en virksomhed må ansætte i træk. For lige noget er der ingen grænse, og det er bare ikke i orden. Det skaber sgu ikke flere jobs i mine øjne; næh, det er bare medvirkende til, at hjulene forbliver stille. Og det er jo ikke ligefrem, fordi ledige har et valg og kan takke pænt nej. Som ledig er man bare nødt til at sige ja tak, amen, og tusind tak, fordi du vil ansætte mig til mindstetimelønnen. Og det gør intet, hvis du ikke fastansætter mig bagefter - så går jeg bare hjem og er tilbage på dagpengene igen. Det er sgu lidt ærgerligt, at det er blevet sådan... Og det er SÅ vigtigt at sætte mere fokus på problemet, og det er også derfor, jeg har valgt, at mit blogindlæg skulle handle om emnet. Ikke fordi jeg vil brokke mig over det, men fordi jeg netop gerne vil være medvirkende til at få mere gang i hjulene.

Læs den her artikel. Jeg kunne ikke være mere enig med manden.

/Stine