Tabu

Jeg kan rigtig godt lide at være gravid. Lad det være sagt med det samme. Jeg elsker forventningen om næste scanning, at min kæreste lytter til min mave for at forsøge at høre baby og at glæde, glæde, glæde sig! Og jeg har haft det super nemt i forhold til mange andre kvinder, der som gravide lider af kvalme i løbet af de første tre måneder. Det værste, jeg er udsat for, er migræne, og det er for så vidt også slemt nok, men alligevel: jeg har haft det nemt. Det har jeg.

Indimellem kan jeg dog blive fuldstændig irrationelt sur. Og selvom jeg føler, man ikke må sige sådan noget, så gør jeg det alligevel. Nogle gange har jeg virkelig, virkelig lyst til at en kold øl og en smøg. Og det skal helst være en Ale No. 16 fra gode, gamle Fyns land og en Prince Light. Det virker lidt tabubelagt at føle sådan, når man er gravid, synes jeg. For man skal jo være glad og taknemmelig, når man er i den heldige tilstand. Der er mange, der slet ikke kan blive gravide. Og så er der alle dem, der har det så fysisk dårligt, når de er gravide. Jep, og jeg er skam også glad og taknemmelig. Men her i påsken har det sgu helt ærligt været lidt svært ikke at kunne drikke en øl og ryge en smøg, garanteret af den simple grund, at jeg bare ikke kan.

Jeg fik helt vildt dårlig samvittighed over for pjevsen i min mave, da jeg fredag aften sad og blev frustreret over, at min kæreste tog sig et glas hvidvin og en smøg på altanen. Jeg blev irrationelt sur på ham, for det er sgu da snyd, at han må og kan, når jeg ikke må og kan. Men helt ærligt, hvad er det dog for en forkælet holdning at have? Der skal nok komme en gang, hvor jeg kan drikke en øl igen. Forhåbentlig begynder jeg ikke at ryge igen, for det er i bund og grund rigtig rart at være sluppet af med den dårlige vane. Men altså... hvor vigtigt er det lige med den øl og den smøg? Jeg er gravid, og jeg skal være mor! Men indimellem er det tanken om, hvad jeg kunne før - at jeg stort set var fri til at gøre, hvad jeg ville, når jeg ville.

Og jeg synes egentlig også, det skal være ok at sige: Øv! Jeg er misundelig på alle de påske-kåde unge mennesker, som kan drikke øl hos hinanden og derefter fise på Ludwigsen og drikke sig fulde natten lang, hvis det er det, de har lyst til. Eller lade være, hvis de ikke har lyst. Mens jeg kan spise noget chokolade og læse i et blad og så gå i seng. Og jeg synes, det er snyd, at mænd bare kan opføre sig mere eller mindre, som de plejer - for det er jo ikke dem, der har en lille baby i maven eller skal amme bagefter. Så at de drikker en øl eller ryger en smøg er jo i princippet ligegyldigt og skader ikke det ufødte barn. Det irriterer mig. Burde det ikke være i orden at sige: Nogle gange er det faktisk ikke det aller fedeste i hele verden at være gravid? Det synes jeg, det burde. For jeg tror, at når vi er ærlige over for os selv og også indimellem siger tingene højt til andre, jamen så bliver det hele måske lidt mere reelt og ægte. For det er sgu da ok engang imellem, i løbet af de meget lange 9 måneder, at sige: Gid jeg ikke var gravid bare lige i aften! (og så får jeg fluks dårlig samvittighed igen..!).

Men måske skal jeg ikke have dårlig samvittighed over at tænke og føle sådan indimellem. Jeg er bare et menneske, som tidligere har haft en vane med rygning i hverdagen og alkohol i weekenderne, jamen så er det måske ikke så mærkeligt, at det her i forårstiden med ferie og det hele godt kan være lidt tungt at skulle noget helt andet. At skulle have en helt anden tankegang. Jeg siger det lige igen for at slå det fast: Jeg elsker at være gravid. Jeg er så glad og taknemmelig for, at alt går godt. Men nogle gange har jeg bare lyst til en kold øl og en smøg, og sådan er det! For jeg er bare et menneske.

/Stine