Desværre må vi meddele
dig, at du ikke vil komme i betragtning til stillingen, fordi vi allerede nu
har modtaget mange ansøgninger fra kandidater, der har erfaringer og
kompetencer, som ligger tættere på det, vi leder efter. Vi vælger derfor at
arbejde videre med nogle af disse.
Vi vil gerne takke dig
for den interesse du har vist og håber du vil følge med på
vores hjemmeside, hvor aktuelle ledige stillinger altid er slået op.
Denne mail modtog jeg i formiddags. Endnu et afslag. Jeg har ikke det specifikke tal på de afslag, jeg har modtaget, siden jeg i maj 2010 stod med mit cand.comm.-bevis i hånden. Men det er mange. Rigtig, rigtig mange. Over 200. Jeg har nemlig holdt regnskab ved hjælp af et fint Excel-ark. Og så kan jeg fra tid til anden få overblik og ikke mindst give a-kassen overblik, når de skal vide, hvor mange stillinger jeg har søgt siden sidste møde for tre måneder siden. Det er en god reminder til, hvor svært (læs: umuligt) det er at blive ansat i en fast stilling, specielt som gravid. Herligt, simpelthen.
Jeg har på fornemmelsen, at ovenstående tekst fra pågældende virksomhed bevidner om, at jeg ikke er kommet i betragtning af den ganske simple grund, at jeg er gravid. Og det er forståeligt nok.
Jeg har på fornemmelsen, at ovenstående tekst fra pågældende virksomhed bevidner om, at jeg ikke er kommet i betragtning af den ganske simple grund, at jeg er gravid. Og det er forståeligt nok.
Ja, kære læser, dette oplæg bliver endnu et opstød mod systemet fra min side. For jeg er træt. Jeg er så træt af at bruge min tid på jobsøgning. Jeg er gravid og aktiv jobsøgende og tilmed ansat i en løntilskudsstilling på 37 timer om ugen, og de tre aspekter hænger bare ikke sammen. Jeg
bliver allerede fravalgt, inden ansøgningsfristen er udløbet af den simple årsag, at jeg er gravid. Og jeg bebrejder ikke virksomheden noget som helst. For hvorfor skulle de ansætte mig fra eksempelvis den 1. juni, når jeg skal gå fra på barsel allerede den 1. august? Det giver jo ingen mening. Jeg spilder både min egen og arbejdsgivers tid ved at sende ansøgning på ansøgning afsted. Det
eneste positive er, at jeg får øvelse i fortsat at skrive ansøgninger. Men lige
om lidt, når jeg smutter på barsel, går der jo godt og vel et halvt års tid,
hvor jeg alligevel ikke har de store muligheder for at skrive nogle ansøgninger.
Men i forhold til at sende 2 stk. ansøgninger afsted om ugen har jeg intet valg; netop nu i denne uge har jeg siddet
med i alt 4 ansøgninger, som jeg skal indberette til henholdsvis min anden
aktør og til det obligatoriske 3 måneders møde i a-kassen på tirsdag. De skal
her notere, hvilke jobs jeg søger, hvornår og hvordan. Fint nok. Arbejde og spild af tid for dem også. Sådan ser jeg på det. Jeg kan sgu da ikke lande et fast job, når jeg er gravid! Og jeg har faktisk et job nu, som jeg bestrider, indtil jeg går på barsel. Hvorfor er det lige, at man ikke kan blive ladt i fred, i hvert fald i min situation, når jeg er i beskæftigelse?! Jeg går ikke derhjemme og feder den. Jeg arbejder 7½ time om dagen, og så søger jeg jobs indimellem, når der er tid til det. Fed løsning at blive holdt til regnskab konstant. Eller hvad? Hvem gavner det?
På tirsdag skal jeg som nævnt møde op i min a-kasse, hvilket så gør, at jeg ikke kommer på arbejde den dag. Til gavn for hvem igen? På det tilsendte brev fra a-kassen står der, at der er vedtaget en midlertidig regel, der lyder nogenlunde således: Når
der er 6 uger eller mindre til barsel, kan man blive fritaget for rådighedsmøde
i a-kassen. Denne forsøgsordning gælder til og med maj 2012. Så stopper den tilsyneladende. Så hvis der altså var
halvanden måned til min barsel, kunne jeg aller nådigst få lov til at slippe og
bruge dagen på at arbejde i min løntilskudsstilling i stedet for. Hmm, hvad mon
jeg får mest ud af? Og vi ved jo alle, at indtil halvanden måned før barsel, da er vi ledige gravide på lige vilkår med alle de mange andre ansøgere, der findes. Jeps, helt klart. Dvs. jeg er mindst lige så attraktiv som eksempelvis en 29-årig mand. Hvem inden for systemet og/eller Folketinget tror i virkeligheden, at denne påstand er sand? Og igen: hvem gavner det?
Heldigvis er der endelig, endelig kommet mere fokus på, hvordan dagpengesystemet fungerer. Eller rettere: ikke fungerer. Og ikke mindst den måde, jobcentrene behandler os ledige på. Og det er sådan set også mit formål med dette blogindlæg: at skabe mere fokus. Så tal endelig om det og del med dine venner. Der må være andre derude, der er i mere eller mindre samme situation som mig.
I forhold til mere fokus vil jeg fremhæve to aspekter: Dagpengeland, som startede som en række e-mails til vennerne fra akademikeren Lau, og som nu er blevet til en bog udgivet af Gyldendal. Og så har vi A-klassen, som vises på DR2 hver onsdag kl. 20.00. Karikeret og let overdrevet? Ja. Nødvendigt og virkningsfuldt? Ja, bestemt. Det foregår ofte sådan på jobcentre, med post its og "hvilken fugl er du?" - test. Jeg holder rent faktisk meget af de to fremhævede fokuspunkter, for de er skægge, underholdende men måske vigtigst af alt: der er et grad af sandhed i det. Det er rigtig positivt med mere fokus. Så mangler vi blot fokus på, hvilke alternativer der eventuelt kunne forefindes for os ledige gravide. Kunne man måske finde på andre muligheder end at søge job på lige vilkår med alle andre? Ville det eventuelt spare flere mennesker for tid? Mon ikke...
Jeg vil slutte dette indlæg (/opråb) af med at afsløre for dig, kære læser, hvad jeg skriver i mit CV. For ærlig har jeg nu altid været.
Som meddelt i vedhæftede CV er jeg gravid, og jeg går på
barsel den 1. august. Jeg håber dog alligevel, at I vil tage mig i betragtning,
evt. med henblik på et fremtidigt samarbejde, idet jeg vil gøre en stor forskel
for den vigtige sag, [virksomheden] arbejder og står for.
/Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar