En anderledes eksamen

I dag har jeg været ude af lejligheden med min søn i fem en halv time alene! Jeg har tilmeldt mig et efterfødselskursus på Østerbro, hos fantastiske APA, hvor andre mødre kommer med deres babyer og vi bevæger os, taler om, hvad der optager os her og nu og laver lidt babygymnastik.

Og i dag var så første gang på efterfødselsholdet. Og eftersom min kæreste nu holder ferie i forlængelse af sin barsel, er jeg endnu ikke alene med Adrian derhjemme. Jeg har gået ture med ham alene i barnevognen, men i dag stod den altså på fem en halv time uden for lejligheden alene med Adrian for første gang. Og jeg var skide nervøs.

Det var faktisk først i morges, jeg rigtig blev nervøs. Og jeg følte det fuldstændig, som skulle jeg til en meget vigtig eksamen. Men denne gang var der bare meget mere på spil; kunne jeg nu finde ud af at passe min egen søn ordentligt? Og hvad nu hvis han græd så meget, så jeg var nødt til at tage hjem?? Eller hvad nu hvis..?! Ja, jeg nåede at tænke mange tanker, og samtidig så glædede jeg mig også bare SÅ meget til at komme ud og få en god oplevelse.

Og det endte jo med at være en god oplevelse. Og det gik så fint, og jeg kom hjem totalt bombet af træthed, fordi adrenalinen lige havde været oppe at ringe noget tid. Mon ikke det bliver nemmere næste gang? Og endnu nemmere næste gang? Så jeg en dag kan være lidt mere tryg og køre det praktiske lidt mere på rutinen end i dag, hvor alt bare var totalt nyt. Og hvor jeg lige fik kørt ind i en stakkels dames fod på vej ud af S-toget. Fejlbedømmelse af barnevognslængden kan vel ske for enhver...

Og nu bliver næste "eksamen" så, når min kæreste skal til at arbejde igen, og jeg skal være alene hjemme HVER DAG med Adrian. Pænt angstprovokerende og samtidig også vanvittigt spændende. Al begyndelse er svær, og jeg tror, det handler om tålmodighed og ro. Så skal det sgu nok komme. Det tror jeg på.

/Stine