Teenagerlivet

At være teenager. Det er ikke nemt. Der er så mange tanker og følelser, der drøner rundt i hovedet, og samtidig ændrer kroppen sig. Jeg kan huske, hvordan det var at være teenager, og jeg tænker oftere og oftere: Hvor er det bare godt, det er overstået!

Det var da også en sjov og spændende tid. Men jeg synes nu mest af alt, det var hårdt. Hårdt at være så usikker på sig selv; om fyrene nu bedre kunne lide de andre piger; om det tøj, jeg klædte mig i, var godt nok osv. Næh, jeg er nu glad for at nærme mig de 30 år og være ovre de helt unge år!

Siden januar 2007 har jeg beskæftiget mig med unge pigers problematikker. På fredag har jeg min sidste vagt på mit elskede frivillige job, GirlTalk.dk. Og nu ser det ud til at være slut, i hvert fald for en tid, for lige om lidt kommer der en baby, som kræver en masse opmærksomhed. Og en helt ny tid begynder.

Hvad jeg ikke er stødt på af dilemmaer, bekymringer og tanker fra de unge piger. Og det er bare så tit, jeg har siddet med en fornemmelse af, at dét dér, dét kender jeg bare godt. Eller kendte og kan huske fra dengang. Og jeg føler med dem og kan forsikre dem om, at det går over. Men hvad hjælper det lige, når den unge pige er frustreret over og ked af, at den fyr, hun er vild med, ikke ringer til hende eller ikke kigger til hendes side? Ingenting lige her og nu. Tiden må arbejde for pigerne. Og i mellemtiden må de forsøge, så godt de nu kan, at bevare dem selv og ikke skulle tage alt for mange forskellige masker på. For det er hårdt.

I weekenden var jeg, som nævnt i forrige blogindlæg, på Fyn og besøge min familie. Og søndag gjorde jeg en sjov opdagelse. Jeg fandt mine gamle dagbøger. De var tilbage fra tiden, da jeg var 13-14 år. Mens jeg læste, grinte jeg, krummede tæer og fik næsten tårer i øjnene. Og jeg kunne bare sagtens huske de følelser og tanker, som jeg havde beskrevet. Huske dem, som var de i går.

Efter at have læst noget af det, jeg havde nedskrevet, måtte jeg lige bruge en times tid på at blive mit eget, snart 30-årige selv igen. For jeg blev nærmest skudt tilbage til dengang, hvor jeg var forelsket i en ny fyr hver 14. dag, hvor vi gik til halfester og hvor jeg var så usikker på mig selv og utilfreds med mig selv, at jeg bare igen kan konstatere: Hvor er det bare godt, det er overstået!

Og lige om lidt begynder en helt ny tid for mig - jeg skal være mor. Og sådan er tilværelsen delt ind i mange forskellige perioder. Tiden er nu en spøjs størrelse...

/Stine