Jeg er jo så super heldig at have to storebrødre, som har fået de børn, de skulle have, og derfor har min kæreste og jeg lånt en masse udstyr af dem, blandt andet seng, barnevogn til vores altan, voksiposer, skråstol, legetøj osv. Det er helt fantastisk, for så har vi sparet en hel del penge dér.
Det vanskelige er bare, at det er svært at finde ud af, hvordan tingene fungerer! Når man som førstegangsforældre skal finde ud af, hvordan det hele fungerer, kan man altså godt blive lidt lost. Og nu føler jeg, at jeg lyder super dum, når jeg skriver dette, men jeg må have ti tommelfingre indimellem! Lige så grundig og effektiv jeg kan være med tøjvask og rengøring, lige så lost kan jeg være, når det gælder om at sætte et regnslag på en barnevogn. Hvordan hulen skal det dog vende?! Og de to voksiposer, vi har fået, er forskellige, dvs. den ene er en ægte Voksi, og den anden er en anden slags, men i den ægte Voksi er der en dundyne, som man ikke må bruge, når det er for varmt, og i den anden er der en anden dyne, som vist godt kan bruges om sommeren/foråret, men som ikke passer til Voksi´en, fordi de er forskellige i formen. Besværligt? Nej da!
Og hér er det så, at jeg reagerer på én ud af følgende måder:
1) Jeg hidser mig op og rabler en masse af mig: "Ih, hvor er det besværligt! Hvorfor skal der være 10 forskellige slags, og hvorfor kan man ikke sammensætte på kryds og tværs?! Jeg fatter det ikke!".
2) Sætter mig ned på gulvet, med ting over det hele, og bare tuder.
- Billedet til højre viser i øvrigt, hvordan jeg typisk kunne se ud i ansigtet, når jeg reagerer på én af de to ovenstående måder.
Min kæreste er en typisk mand, der bare handler, får tingene gjort, og hvis det ikke fungerer, jamen, så finder han en løsning på et senere tidspunkt - og forliger sig med det. Han siger: "Vi skal nok finde ud af det på et tidspunkt", hvortil jeg piver: "Jamen, det ville bare være rart at vide, inden baby kommer".I torsdags kom det igen til ét af mine panikudbrud, og jeg blev nærmest vred på min kæreste, hvorefter jeg lige måtte tænke over hvorfor. For det var jo slet ikke rimeligt at blive vred på ham. Jeg fandt dog lynhurtigt ud af, at jeg var misundelig. Godt, gammeldags grøn af misundelse. Jeg vil sgu da også bare kunne sige: "Nå, nu har vi prøvet, og så må vi spørge nogen, og ellers skal vi jo nok finde ud af det på et tidspunkt". Jeg vil også bare kunne lægge tingene fra mig! Jeg fortalte min kæreste om min misundelse, og så talte vi lidt om, hvor godt det er, at han har det sådan - tænk hvis der var to af mig!
Det er nu gået op for mig, at jeg hele mit liv mere eller mindre har kunnet planlægge ting, og at jeg har haft det strålende med det. Og det er samtidig gået op for mig, at jeg bliver nødt til at indstille mig på ikke at kunne planlægge på samme måde mere. For når lille pjevs kommer til verden, så er det bare ikke sikkert, at vi kan få gjort rent den dag, eller at vi lige får vasket tøj på det tidspunkt, jeg ellers gerne ville. Og jeg tror, det bliver mega udfordrende for mig - for jeg er planlægger.
Jeg er planlægger og skal øve mig i at lægge planlægningen fra mig indimellem, for man kan ikke planlægge på samme måde, når man har en lille baby. Sådan! Måske, hvis jeg gentager denne sætning for mig selv hver dag, så hjælper det bare en lille smule? Det kan også være, jeg bare skal lade tingene gå sin gang og blot være opmærksom på det...
/Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar