Guldkorn fra småfolket

I netop forgangne weekend har min kæreste og jeg været på besøg hos min familie, som bor på Sydfyn. Og også denne gang blev der heldigvis rig mulighed for at se mine fire niecer, hvor den yngste er 6 år, og den ældste er knap 10 år.

Og igen slog det mig, hvor fantastisk det er at være sammen med dem. For de kommer altså med så mange guldkorn, at jeg kan grine og fælde rørte tårer over dem og de ting, de siger og gør. De er bare helt vidunderlige!

Også denne gang var der masser af guldkorn, og alle fire tøser er for tiden meget optaget af, at de snart skal have en lille ny fætter. De to søstre, Kamilla og Karoline, spørger meget ind til, hvad han skal hedde og kommer med diverse navneforslag. Kamilla, som er knap 10 år, har også spurgt ind til fødslen. Til jul skal han have nissehue på, og det bliver så nuttet, talte de to søstre om.

Så er der Ditte på snart 9 år, der spurgte, om det mon gør ondt at føde, og om jeg kan mærke ham sparke og bevæge sig.

Og så var der Louise på 6 år, som kom med en skæg indskydelse. Vi var på restaurant lørdag aften, og hun snakkede og snakkede om blomsten på bordet, de andre gæster ved bordene osv. Men pludselig - midt i talestrømmen - dukker følgende bemærkning op: "Der er en fætter på vej". Og så snakkede hun ellers videre om andre ting. Det var simpelthen så skægt.

Efter middagen skulle vi hjem til min mor og have kaffe og kage, og de andre ankom lidt senere, fordi Louise var nødt til at tegne en tegning færdig til mig. Tegningen forestiller faster og den kommende fætter. Jeg fik næsten tårer i øjnene, for det er bare så betydningsfuldt for både mig og hende med den tegning. Den hænger nu fint på opslagstavlen sammen med andre tegninger lavet af de skønne niecer.

Jeg ved bare, at de bliver de bedste kusiner til lille pjevs, og jeg glæder mig så meget til jul, hvor han med garanti bliver beundret, nusset og behandlet som en ægte lille prins af dem.

/Stine