torsdag den 9. august 2012

Musikken

For tiden spiller jeg det der spil på min iPhone, der hedder SongPop. Man dyster mod hinanden to og to, hører en lille bid af en melodi og skal så gætte. Den, der gætter rigtigt - og er hurtigst - får flest point og vinder den pågældende runde.

Spillet har fået mig til at mindes 80´er hits. Jeg elsker 80´er-musik, for det gør mig bare så glad i låget. Ganske enkelt. Der var meget dårlig musik dengang, bevares, men det, der var godt, var også bare gennemført genialt!

Men SongPop får mig også til at mindes 90´er-musikken. I 80´erne var jeg barn, og det er først senere hen, at jeg har lært at værdsætte 80´er-musikken sådan rigtigt. Men i 90´erne - da var jeg ung. Ung, usikker og utilfreds. Men jeg havde musikken. Blandt andet denne:


Jeg kan huske, at jeg syntes, han var mega lækker, ham forsangeren, Gavin Rossdale. Som endte med at gifte sig med seje Gwen Stefani fra bandet No Doubt.

Ak ja, det var dengang i 90´erne. De såkaldte 00´ere har jeg ikke rigtig så mange musikminder fra. På én eller anden måde er vi stadig for tæt på rent tidsmæssigt, tror jeg. Måske skal der lige gå yderligere 10 år, før der er nogle hits, der springer mig i øjnene som værende værdige til at blive fremhævet. Jeg kan i hvert fald ikke komme på nogen.

Jeg vil slutte af med denne - fra mit til alle tider favorit brit pop-90´er-band, Blur:


/Stine

4 kommentarer:

  1. Ved nærmere eftertanke har der jo naturligvis været god musik i 00'erne: The Raveonettes! Helt fantastisk musik...

    SvarSlet
  2. Hej Stine. Hyggelig blog.
    Jeg mindes at du var stor fan af Blur og af Alban. Det kom sig f.eks. til udtryk ved, at jeg ved et besøg hos dig på dit værelse, lagde mærke til en del plakater, én med specielt Alban, og jeg vil tro vi også tale noget om musik? Ihvertfald bed jeg mærke i, at du var til Blur, hvor jeg havde lyttet meget til Oasis førend jeg kom til efterskolen. De to Brit-pop gruppe konkurrerede jo. Jeg ved endelig ikke om det er rigtigt, det med, at man sagde, at enten er man til den ene gruppe, eller om man er til den anden?
    Kærlig hilsen Maja

    SvarSlet
  3. eller også er man til den anden. (skulle der have stået)

    SvarSlet
  4. Hej Maja
    Tak for dine kommentarer. Du har helt ret i, at jeg var meget glad for Damon Albarn, forsangeren i Blur. Og vi to har helt sikkert også lyttet til og snakket om musik. Det var meget typisk, at man var til enten Blur eller Oasis, og der herskede nærmest had mellem de to bands dengang. Så man måtte vælge enten den ene eller den anden gruppe. Jeg syntes nu også, at Oasis´ musik var udmærket, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg jo ikke måtte kunne lide deres musik også ;-)
    /Stine

    SvarSlet