Hvis jeg forsøger at sætte mig i modtagerens sted, i arbejdsgiverens sted, jamen så ville jeg da sikkert heller ikke satse på en gravid kandidat - og slet ikke, når der er ca. 200 andre egnede og dygtige kandidater. Så ikke nok med, at krisen stadig kradser - hvis man er gravid er det rent faktisk umuligt at blive ansat. Det er ganske enkelt for dyrt.
Der er dog et lille men. For det er der jo (næsten) altid, ikke? Jeg er i løntilskud. Løntilskud betyder kort fortalt, at man er ude i aktivering og får prøvet sine kompetencer af. Man får løn af virksomheden, som så får et tilskud fra kommunen. Man skal ikke udfylde dagpengekort imens. Og arbejdspladsen er naturligvis fuldt ud klar over, at jeg er gravid, og at jeg skal på barsel på et tidspunkt. Så der er klare linjer, og det kan jeg godt lide.
For noget tid siden var jeg til en samtale om en projektstilling på 2 år. Det gik rigtig godt, vi havde en god dialog, men jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle fortælle, at jeg var gravid. På det tidspunkt var jeg ikke særligt langt henne, omkring halvanden måned, men alligevel... Jeg var meget i tvivl, og jeg følte ikke, det var rigtigt at undlade at fortælle det. Hvordan ville jeg egentlig selv have det som arbejdsgiver, hvis det var omvendt? Så jeg tog min seje fagforening med på råd, og den venlige og forstående dame sagde til mig, at jeg ikke skulle meddele noget, når jeg ikke var længere henne. Det undlod jeg derfor at gøre.
Jeg gik ikke videre til anden samtale. Og jeg må indrømme, at det faktisk var en form for lettelse, der skød igennem mig, da jeg modtog opringningen fra den pågældende arbejdsplads. Puha, så skulle jeg ikke tage stilling til dét. Og samtidig var det da også en såret stolthed og skuffet faglighed, der kom frem, for det er bare aldrig rart med afslag. Og dem får man godt nok mange af som akademiker, og sådan har det været i omkring 3-4 år.
Nå, livet går videre, tænkte jeg, og relativt kort tid efter kom der så en åbning i form af den stilling, jeg er i nu. Som jeg er glad for. Det er nogle dejlige mennesker, der er megen fleksibilitet og jeg har nogle interessante og relevante opgaver, som helt sikkert vil gøre nytte i fremtiden. Men... der er altså noget galt med systemet. Jeg får løn af virksomheden, og jeg skal ikke udfylde det vanvittigt ophidsende dagpengekort. Men jeg skal stadig søge 2 jobs om ugen, og jeg bruger 100 % af min dagpengeret imens. Hmm...
Tænk, hvis jeg, mens jeg var i løntilskud, blot brugte 50 % af min dagpengeret -f.eks. løntilskud i 6 måneder = dagpengeret svarende til 3 måneder. Det ville da være til at tage og føle på, og det ville give mere mening. Og imens man skal arbejde 37 timer/ugen i løntilskud, så skal man naturligvis søge jobs ved siden af. Heldigvis er det sted, jeg er havnet, så fleksibelt, at der er mulighed for indimellem at søge jobs i arbejdstiden. Ellers er det lidt svært at nå, synes jeg, når man er hjemme 17-17.30 og egentlig gerne vil slappe lidt af, fordi man er gravid og træt.
Udover det så er der hele miseren om, at jeg som gravid skal søge jobs. Jamen altså, hvorfor? Selvfølgelig bibeholder jeg øvelsen i at skrive ansøgninger, det er jo meget fint, men jeg er halvvejs i graviditeten, og de fleste af de jobs, jeg søger nu, er med start den 1. juli. Jeg går på barsel den 1. august. Er det ikke blot spild af arbejdsgivers og min tid?Der er arbejde til dem, der arbejde vil, påstår nogen. Nej. Det er der ikke. Jeg har søgt over 200 jobs, mens jeg har været ledig af to strenge, hårde omgange, og jeg har været til 7 samtaler og opnået 2 af jobsene. Det er sindssyge odds, synes jeg. Jeg har sågar søgt jobs, jeg er dybt overkvalificeret til, blot for at få et job: sekretærjobs og servicemedarbejderjobs. Heller ikke her lykkedes det. Og udover at søge jobs, når man er på dagpenge, skal man også være til rådighed 24/7, dvs. når man har frivilligt arbejde, ligesom jeg er frivillig rådgiver i GirlTalk.dk, så kan man risikere, at det bliver trukket fra ens dagpenge, såfremt der er andre lønnede i organisationen. Også selvom man ikke selv er lønnet. Og i virkeligheden handler det jo egentlig bare om, at jeg gerne vil være med til at gøre en forskel og få noget mere erfaring til min videre jobsøgning. Men der er ingen kære mor, når det kommer til systemet.
I bund og grund er jeg af den overbevisning, at vi har utroligt mange goder her i landet. Vi får penge for at tage en uddannelse, når det i mange andre lande koster penge, og vi får hjælp, når vi ikke er i arbejde af den ene eller den anden årsag. Men når systemet bliver så firkantet, at man som ledig gravid skal søge job efter job på lige vilkår med ikke-gravide, så synes jeg, reglerne halter.
Jeg vil gå meget, meget langt for at få et job, og jeg synes, jeg til tider har bidt hovedet af al faglig stolthed og søgt noget, som jeg slet ikke har lyst til - blot for at øge chancerne. De, der er ledige og læser det her, ved, hvad jeg mener. Man bliver et nummer i rækken, lidt ligesom kvæg, og man er en sag, der blot skal ekspederes videre. Det er meget, meget ubehageligt. At søge jobs, mens jeg er gravid og at bruge 100 % af min dagpengeret, når jeg er i job og får løn af virksomheden - det synes jeg er grotesk. Ganske enkelt. Så er det sagt.
Jeg vil ønske jeg en god weekend derude og en god påske :-)
/Stine
Nu er det godt nok noget tid siden du har skrevet dette blogindlæg, men jeg står i samme situation som dig. Er sat til slut juli og tænker også jesus maria - hvor er pointen i, at jeg skal spilde min og andres tid med ansøgninger, når jeg sidder i en løntilskudsstilling, jeg selv har valgt og er glad for, og skal på barsel til sommer. Året er ligesom planlagt :)
SvarSletJeg kan dele med dig at, da jeg henvendte mig til min akasse og spurgte hvordan og hvorledes sagde de, at jeg jo heller ikke behøvede at tage mine ansøgninger så seriøst og bruge vildt meget energi på dem. Jeg spurgte, om det ikke var mere hensigtsmæssigt, at jeg sendte ansøgningerne til dem, i stedet for at spilde andres tid, hvortil jeg fik at vide, at det i hvert fald ville blive betragte som useriøst. Da jeg spurgte, hvorfor andre firmaer og institutioner godt måtte modtage mine useriøse ansøgninger, men ikke min akasse (søger oftest jobs som kommunikationsmedarbejder) blev der meget stille i røret..... jeg ryster på hovedet over opsætningen af det her system ;)
Kære Ena
SvarSletTak for din kommentar. Jeg blev noget overrasket - og også ganske rørt - over, at nogen, jeg ikke engang kender, kommenterer et af mine blogindlæg. Hvor mon du er stødt på min blog? Da jeg læste din kommentar, tog jeg også mig selv i at blive rigtig glad for at møde forståelse. For det ER bare hårdt at være jobsøgende. Og at være jobsøgende og gravid er bare så... mærkeligt. Og uretfærdigt, fordi det jo ingen mening giver at skulle forsøge at sælge sig selv til en arbejdsgiver, som jo er udmærket klar over, at man smutter lige om snart for at gå på barsel og tage sig af den lille, nye samfundsborger.
Jeg var meget frustreret og kan huske, at min a-kasse netop også sagde til mig, at jeg jo ikke skulle gøre så meget ud af mine ansøgninger. Men netop skrive, at jeg var gravid og samtidig interesseret i virksomheden fremadrettet. Tjo... Jeg brugte rigtig meget tid på uopfordrede ansøgninger i stedet, men altså... mest af alt var det jo sådan lidt fjollet. Jeg arbejdede 37 timer/ugen i min løntilskudsstilling, hvor jeg jo også gerne ville lægge mine kræfter, men jobsøgningen krævede altså en god del af min tid. Og det hænger netop ikke sammen - som du også skriver.
Og jeg synes faktisk ikke rigtig det der koncept med løntilskud hænger sammen - gravid eller ej. Jo - hvis der er mulighed for senere ansættelse, men i mit tilfælde fik jeg at vide, at der absolut ingen muligheder var - så falder pointen med løntilskud jo lidt til jorden.
Håber alt det bedste for dig - nyd din graviditet og dine tanker og forventninger til den kommende familieforøgelse og forsøg at lægge dine tanker om jobsøgning bare lidt på hylden; det er en magisk og aldeles fantastisk tid, du går i møde :-)
/Stine
Jeg springer lige med på denne tråd, for jeg står mere eller mindre i samme situation. Jeg er godt nok ikke i løntilskud, men jeg har lige færdiggjort et vikariat hvor de fra den ene dag til den anden, gik fra med stor sandsynlighed at kunne bruge mig efter vikariatets ophør, til slet ikke at kommentere det og bare lade kontrakten løbe ud i sandet - en graviditet får virkelig folk til at ændre mening hurtigt. Nu står jeg så i den samme situation som så mange andre, at jeg er lidt over halvvejs igennem, og man kan altså godt se, at jeg er gravid. Jeg skal dog, ligesom alle andre, søge jobs og er virkelig i tvivl om hvorvidt jeg skal skrive det i min ansøgning eller ej. Og om jeg skal sige det eller ej. Uanset hvad, så når jeg ikke igennem de 3 måneders prøveperiode, før jeg alligevel skal på barsel (som ligger omkring midt i august), og så er ideen jo alligevel skøjtet af sporet. Desuden har jeg allerede nu været sygemeldt i graviditeten, men lægen mente at vi skulle vente og se tiden an, om jeg skulle have en ny (den anden udløb da mit vikariat sluttede), men det betyder så endnu engang, at jeg er presset på, at jobbet ikke må være for fysisk hårdt, at der ikke må være for mange arbejdstimer på en dag (lægens ordrer eftersom min graviditet har været ret hård indtil videre) osv. Så yeahr right, som om nogen vil ansætte mig, med 1. graviditet og barsel og 2. evt sygemelding hvis lægen ikke er 100% begejstret for forholdene. Og alligevel sidder man her og skal søge dag ud og dag ind, i et håbløst forsøg på, at finde et job. Og det er ikke engang fordi jeg syntes det er spild af min egen tid, for helt ærligt, så har jeg sku masser af den når man bare gå hjemme, men det er da så spild af tid ude i virksomhederne, at de skal bruge tid på en som mig.
SvarSletOh well, jeg ville bare lige kommentere med, og få afløb for nogle frustrationer. Hehe. =)
Hej Miss Angelo
SvarSletTak for din kommentar. Dejligt, at dette emne stadig bliver kommenteret, for jeg synes virkelig, det er en vigtig debat at tage. Der må da være nogle muligheder for at lave særlige "programmer" eller forløb for gravide, ledige kvinder. Her synes jeg faktisk, at jobcentrene og a-kasserne burde byde ind med, hvad der kan gøres ved sådan en situation. For ja, det føles lidt som spild af tid for alle parter.
Jeg kan nu sagtens forstå arbejdsgiverne. Findes der eksempelvis fem egnede kandidater med super kompetencer, jamen, så vælger de jo næppe den gravide kvinde. Derfor bør vi også fortsat debattere dette emne og forhåbentlig - på sigt - få et forløb stykket sammen, så det giver mening for alle parter.
/Stine