tirsdag den 15. december 2015

Det dér søvn

Herhjemme sover vi sådan lidt på kryds og tværs for tiden. For os gælder det om, at vi alle fire, store som små, får mest muligt søvn. Det er yderst sjældent, at vi alle fire sover godt og igennem hele natten, men hvis bare to eller tre af os kan sove godt, jamen så er det jo nærmest optimale forhold.

Søvn. Det evindelige "issue" blandt småbørnsfamilier. Fordi det bare aldrig rigtig kører helt vildt godt, mens børnene er små. Og fordi, at jo flere man er, jo mere udfordrende bliver det bare. Specielt når de to poder sover sammen.

De sidste tre uger har den lille Bastian på snart 11 måneder formået at være vågen ca. halvanden time stort set hver nat. Hvorfor? Har ingen anelse. Måske noget med tigerspring, tænder, vuggestuestart? I don´t know. Og lige det dér med tigerspring er jeg egentlig også lidt loren over for og gider ikke gå så meget op i. Summa summarum: barnet sover ikke natten igennem, og det generer hans storebror, så vi prøver en løsning med, at den ene af os voksne sover med Bastian i vores dobbeltseng. Det afholder ham fra at græde, men det afholder ham absolut ikke fra at være vågen i halvanden time.

I nat var det mig, der tog tørnen, og bedst som vi lå der, og jeg tænkte: han er nu nuttet med de små "jeg-er-lige-ved-at-falde-i-søvn-lyde", ja, så får han viklet mit hår om sine små, buttede fingre. Forsigtigt og med "shhh"-tonen på vikler jeg hans fingre ud af mit hår og anlægger mine til, at nu skal vi sove.

Hvorefter han siger flere små, nuttede lyde. Godt, tænker jeg. Vi er på vej hen mod søvnen! Men nej. Pludselig har jeg en 12 kg. baby på min ryg. Og han klapper! Hvad fanden er der lige at klappe af kl. 1.45 om natten?! Nænsomt lægger jeg yngstesønnen ned igen, stikker ham bamse og sut, siger "Shhh... sh!" og lægger mig til rette. NU skal vi sove!

Sådan går tiden, og lidt i 3 falder han endelig i søvn. Og vågner igen kl. 5.30. Ja, så står vi da op, gør vi!

Det er sgu hårdt. Den dér manglende nattesøvn. Og samtidig ved jeg bare, at jeg - om en 10-15 år? - kommer til at savne den nærhed, der jo er i at sove sammen. Det er jo hyggeligt. Og rart. Og trygt. Men jeg vil fandeme gerne snart sove!

Glædelig jul og godnat.

/Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar