Pas dog på!!!

Når man bliver mor, bliver man altså lidt mere pylret. Og beskyttende. Og er klar til at gå gennem ild og vand for sit barn. Dette har jeg måttet sande ved flere forskellige lejligheder gennem de sidste ni måneder, men i går og i dag har jeg været ude for to episoder, hvor jeg bare tænkte: "Så pas dog lige lidt på!!!".

Oplevelsen i går handler om, at Adrian og jeg var på vej ud af en bus. Barnevognsbremsen gik så i baglås lige netop i det øjeblik, vi skulle navigere ud af bussen. Super tidspunkt! Buschaufføren holdt tilsyneladende ikke ordentligt øje med os, så han lukkede dørene og var på vej til at køre videre. En venlig mand råbte, at der var én, der gerne ville ud. Ingenting skete. Efterfølgende hørte jeg mig selv råbe - højere og højere - "Hallo! Halloooo!! Vi vil faktisk gerne ud!". SÅ kom vi ud. Tak. Synes egentlig, at buschaufførerne i København er temmelig voldsomme i deres kørsel og deres måde at standse på...

Og i dag var ikke mindre ubehagelig. Jeg går hen ad gaden med Adrian i klapvognen, hvor han sidder op. Pludselig kommer en genstand flyvende og rammer 20 cm. fra hans hoved. Hvad f.....?! Jeg opdager, at genstanden er en slags træliste, som åbenbart er drønet ud gennem et åbent vindue fra 3. sal. Deroppe står en dame og trækker på skuldrene, mens hun siger "Undskyld". Jeg får råbt noget à la: "Jeg har faktisk en baby hernede; hvis den havde ramt ham, tør jeg ikke tænke på, hvad der kunne være sket!".

Der sker naturligvis ting og sager i verden, og jeg kan jo ikke beskytte Adrian for dem alle. Men at folk lige tager lidt hensyn til hinanden og kigger sig for - det må da være et minimumskrav. Og nej, bare fordi jeg har en baby, skal der jo ikke tages mere hensyn til mig. Alle skal tage hensyn til hinanden - store som små. Men så bliver man jo også lige noget mere beskyttende, når man har sin søn med...

/Stine