På den igen

Ja, så skal jeg snart på den igen. Jobsøgningshelvedet. Jeg har barsel et halvt års tid endnu, men jeg har besluttet mig til at gå i gang med at søge jobs igen allerede til marts. Hvilket der forhåbentlig kommer et job ud af. Som jeg kan have i minimum et år. For ellers optjener jeg ikke min ret til en ny dagpengeperiode. Og det er lige netop dét, der stresser mig; at jeg har præcis 35 uger tilbage med dagpenge, og så klapper fælden.

I april måned er det tre år siden, jeg blev færdig som kandidat fra RUC. Og jeg har haft to ansættelser siden. En projektansættelse og en løntilskudsansættelse. Hvor den sidstnævnte stadig indebar fuld brug af dagpenge. Trods 37 arbejdstimer om ugen. Nu er tiden ved at være moden til, at jeg godt kunne bruge en fastansættelse et sted. En ansættelse, hvor jeg vel at mærke ikke bruger af mine dagpenge. For jeg magter ikke at skulle tilbage på dagpenge og vide, at uret tikker i forhold til de 35 resterende uger.

Jeg kan virkelig godt forstå, at man ikke bare kan få dagpenge på ubestemt tid. Det er klart, at det er møg dyrt for samfundet at udbetale de mange dagpenge til de mange mennesker, der ikke kan finde et job. Men der skal også være en løsning i form af andet end løntilskudsstillinger, hvor det efterfølgende ikke kan lade sig gøre at blive ansat. Så er det jo blot på lånt tid og i princippet bare for at få tiden til at gå. Og det dur ikke. Og fuck erfaring, rent ud sagt! For hvis der ikke er jobs at få, ja, så kan man have nok så mange erfaringer, men det hjælper intet. Det har jeg erfaring med.

Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer med hensyn til jobsøgning. Som du, kære læser, nok kan forestille dig, så fylder det rigtig meget. Jeg får ondt i maven, når jeg tænker på, at jeg om to måneder skal tilbage til jobsøgningen. Det føles altså lidt som at blive slået tilbage til start hver gang... Heldigvis har jeg nogle gode kontakter, som jeg kan starte med at henvende mig til. Og så må jeg forsøge at slå koldt vand i blodet og sige til mig selv, at det nok skal lykkes denne gang. For nu må det da snart være min tur?

/Stine