lørdag den 8. februar 2014

No. 100

De sidste par dage har jeg tænkt på min blog, som jeg startede for snart længe siden. Den har handlet rigtig meget om graviditet, jobsøgning og baby. Og nu er nr. 100 indlæg her så. Efter en laaang pause, hvor jeg mest af alt bare har arbejdet, været sammen med mine dejlige drenge og ... Den ene dag tager den anden, og pludselig skriver vi februar 2014. Hvad sker der lige for det?! Tiden går så overvældende hurtigt, og jeg tager mig selv i at tænke, at jeg skal huske at stoppe op og nyde det. Nyde NU.

I tirsdags, da jeg hentede Adrian fra vuggeren, gik vi spontant i Enghaveparken, grinede, gyngede og hyggede. Det var så fedt bare at være sammen med min dejlige søn. Om vi så går lige hjem, som her til eftermiddag, eller om vi skal handle eller gynge i parken - der skal være ro til bare at være sammen. Dét er guld.

Lige nu har jeg Stina Nordenstams "Little Star" kørende, mens jeg nyder en rom&cola på denne rolige, fredfyldte fredag, sene, aften. Skønt. Jeg nyder.

Hvornår tager du dig tid til at nyde?

/Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar