Husk det!

Wow, kom lige til at kigge på datoen for sidste blogindlæg. 24. september. Jamen, så er det da vist også ved at være på tide, at jeg kommer med et lille stykke på skrift fra mit liv.

På fredag skal Christian og jeg på date. Ja, vi skal fejre vores årsdag og bare være... kærester. Sammen. Alene sammen.

I hverdagens trummerum med arbejde, aflevering og afhentning i vuggestue, rengøring og tøjvask er det bare så vigtigt, at man også husker at være kærester. For ellers bliver det nærmest et arbejdsforhold, hvor diskussionerne mest af alt handler om, hvem der tømmer opvasken, og hvem der går ud med skrald. Og det er hverdagen, ja, men vi skal også huske på at nyde hinanden over en flaske vin en lørdag aften.

Ellers bliver det simpelthen for surt. Og jeg kan mærke, at jeg skal være opmærksom på ikke at udstikke ordrer og lyde som den sure og bitre kæreste, der går alt for meget op i, om der er ryddeligt, og om der er ordnet tøj. Min oplevelse af arbejde og mor-livet derhjemme er nemlig, at når kl. er 20, og der er ryddet op, og Adrian er puttet, så er jeg TRÆT! Så magter jeg ikke at yde mere eller blive krævet mere af.

Og det er som sådan også helt fint. Og sikkert meget forståeligt. Men jeg skal huske, at jeg har en fantastisk kæreste, som er guld værd, som vil gå gennem ild og vand for mig og som er den bedste mand i hele verden. Og så er han tilmed den bedste far i hele verden. Og det vil jeg fandme vise ham!

Så på fredag skal jeg ud med min kæreste og bare være kærester! Og i dagligdagen kan man komme langt med et kram, et kys og en kærlig bemærkning. Og en ikke alt for sur attitude...

/Stine