Han blev født i fredags, det vil sige for blot 1 uge siden. Han er fantastisk. Lækker, smækker, skøn, nuttet, dejlig... ja, jeg kunne jo blive ved. At blive mor er bare fantastisk. Og vildt. Og turbulent. Se selv:
Og så er der usikkerheden. Usikkerheden i forhold til, om jeg nu gør det godt nok. Det der med at være mor. For et barn kommer jo som bekendt ikke med en brugsanvisning, og hvad gør man lige, når han græder, men er skiftet, har fået mad og egentlig bare virker træt, men ikke gider at sove? Man accepterer, tror jeg. Accepterer, at man bare ikke kan vide det hele fra dag 1. Accepterer, at nogle gange så græder spædbørn jo bare, og så må man prøve lidt forskelligt for at finde frem til, hvad han har brug for. Og så er vi heldigvis to, og min kæreste er, som jeg også vidste, helt fantastisk til det her med at blive forældre. Han er tålmodig, rolig og handlingsorienteret. Og det er lige netop det, der er brug for.
Ja, meget ændrer sig, når man bliver mor. Det har for eksempel taget mig mange omgange at skrive dette indlæg ;) Og det er jo noget, man lige skal vænne sig til. Det er sikkert alt sammen helt normalt.
/Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar