I tvivl

I dag lå der valgkort i postkassen. Og jeg føler mig på totalt bar bund. For med en hverdag, der starter kl. 6 om morgenen med en lille fyr, der vil mades og underholdes, derefter en arbejdsdag, hjem i mørke og hente den lille, masser af hygge og aktiviteter og oprydning frem til 19.30-tiden og så lige jobsøgning (ja, den fantastiske stilling, jeg har nu, er desværre midlertidig, og det næste job kommer jo ikke af sig selv), ja, så er jeg altså klar til at glo ind i en væg. Og ikke specielt klar til at sætte mig ind i, hvem jeg skal stemme på til kommunalvalget, der, som bekendt, ligger lige om hjørnet.

Og jeg har det faktisk ret dårligt med ikke at sætte mig mere ind i sagerne. For jeg mener, det er en pligt, man har som menneske i et demokratisk samfund; at have en mening; at være i stand til at omsætte denne mening til en handling; at have indflydelse og bruge denne ret til indflydelse.

Men jeg må kapitulere lige nu, her i aften, og sige, at med alle de aktiviteter, jeg har gang i i hverdagen (og weekenderne, for den sags skyld), så er det umådeligt svært for mig at rumme mere. Jeg er træt. Udkørt. Vil se dyne og læse mig i søvn til krimiromanen, der ligger på natbordet.

Og så er der jo et par dage endnu til at nå at sætte sig lidt mere ind i, hvor krydset skal sættes. For det vil jeg. Men til dette valg, for første gang, siden jeg som 18-årig fik stemmeret, er jeg i tvivl om, hvor jeg skal placere krydset... Og måske ville jeg også være i tvivl, hvis jeg havde mere tid?

/Stine