Adrian har opdaget sine hænder. Og det er virkelig underholdende at betragte. Hænderne bliver rask væk suttet på, proppet i munden og brugt til at kramme tøj og stofbleer i ét væk. Det er så skægt at observere. 
Og det får mig til at tænke på, at tiden bare går så hurtigt. For kort tid siden var han en lille, bitte, bitte fyr, der nærmest blot kunne sove, spise, græde og fylde bleer. Nu bruger han meget tid på at observere; ansigter, billeder, lys og genstande. Og det er virkelig hyggeligt. Og også lidt vildt, at tiden bare går så hurtigt.
Når han ligger på sit tæppe og klasker ud efter ting, farer arme og ben frem og tilbage, og hvis han kunne, ville han med garanti begejstret udbryde: "I´m so excited!".
/Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar