Den evige forskel

I går aftes slog det mig for Gud-ved-hvilken-gang: hvor forskellige mænd og kvinder kan være. Jeg aner ikke, hvorfor jeg kan blive ved med at bide mærke i det, for det er jo ikke ligefrem noget nyt. Men i går kunne jeg simpelthen ikke lade være. Og jeg kunne heller ikke lade være med at grine til min kæreste og påpege min utrolige observans (!).

Efter aftensmaden siger jeg til min kæreste: "Ej altså, prøv lige at se den her ovnlåge! Den er jo mega klam og beskidt! Vi burde gøre den ren. Jeg må se at få det gjort, når jeg går på barsel om en måned. Ej, hvor er det irriterende, at der hele tiden er noget, vi skal have ordnet og gjort rent!". Min kæreste svarer ikke, men går derimod hen og åbner skabet med rengøringsmidler. "Hvad laver du?", spørger jeg. "Jeg vil bare gøre ovnlågen ren", svarer han. Og 10 min. efter var ovnlågen ren.

Og så var det, at jeg simpelthen ikke kunne lade være med at grine. For det er sgu da latterligt! I stedet for at gøre noget ved det, brugte jeg tid og energi på at tale om det. Og er det ikke bare typisk os kvinder? Vi taler ofte om tingene i stedet for bare at handle!

Jeg mener, vi kan virkelig lære noget af mændene. Vi kunne lære at handle i stedet for at tale - bare engang imellem. Og så kunne vi lære ikke at tage tingene så nært, og så kunne vi lære at stole på vores kompetencer til en jobsamtale, og så kunne vi lære at... Ja, der er egentlig meget, vi kvinder kunne lære fra mændene. Og de kan sikkert også lære noget af os. Som at være lidt mere nærværende og lyttende...

Jeg tror på, der er en grund til, at mænd og kvinder er så forskellige. Der kommer simpelthen ikke det samme spil, den samme energi eller den samme dynamik, hvis vi var helt ens. For det ville da være rigtig trist og kedeligt. Jeg tror på, det handler om at lytte til hinanden og ikke mindst lære af hinanden. Være åbne og positive over for hinandens egenskaber. Så kan det da ikke gå helt galt.

Hvilke forskelle oplever du mellem mænd og kvinder?

/Stine