Efter at have boet 15 år i København er jeg nu rykket til forstæderne sammen med min familie. Drengene er pludselig ikke så små længere. 3 og 6 år. Med fare for at lyde som en kliché: gisp! Tiden flyver!
Vi besluttede at rykke fra bylejlighed til hus og have. Og det blev så i Greve. Lidt tilfældigt faktisk, for hverken Christian eller jeg havde tilhørsforhold - eller forhold overhovedet - til lige netop Greve. Men i hussøgningen faldt vi over diverse boliger i bl.a. Valby. Mmm, Valby. "Mit" gamle sted. Hvor jeg boede i min egen lejlighed, da jeg rykkede fra det sydfynske til København. Jeg må sige: jeg er ret vild med Valby; det er tæt på byen og med mange dejlige, rolige familievenlige spots. Vores søgning efter bolig startede derfor i lige netop Valby. Men altså... priserne på de dér boliger... er du vimmer, mand! Et lille rækkehus på 86 km2 = 3,6 mio... nja... vi kigger lige lidt videre.
Så: vi kiggede videre. På Hvidovre. Hvilket også var ganske fint. Men altså... priserne! Stadig pis-høje. Nå. Lidt pause i starten af året. Et lille pusterum fra de utallige Boligsiden-søgninger - som jeg i øvrigt fandt pænt underholdende og overraskende fængende.
På et tidspunkt, lige efter jeg var startet i nyt job i foråret, gav en kollega mig et tip: hvad med sydkysten (nogen ville kalde det vestegnen - jeg tænker stadig sydkysten; det klinger bare bedre + vi modtager begge gratisavisudgaver på matriklen. Ergo: man må vel selv vælge betegnelsen for sit område?).
Nå - til åbent hus i Greve vi vandrede. Eller kørte. Med S-tog. For det kører jo nærmest lige til døren. Og sågar til det, der skulle vise sig at blive vores nye bolig. Med have og all the shit. Have i Greve. Hvad giver I?! Og på trods af at "folk hernede" viser sig at reagere med lettere skepsis over vores manglende køretøj på fire hjul - hvad skulle der nu være galt med en simpel ladcykel?! - så er der rent faktisk mulighed for at fare med offentlige transportmidler. Jo jo - den er god nok; det kan man godt.
Vi har nu boet her i lige knap to måneder, og vi er vilde med det. Inklusiv dræbersnegle og det hele. Eller... måske ikke sneglene. Og måske heller ikke taget, der liiige skal fikses. Og hullet ved gasfyret. Eller de manglende lamper, som vi ikke har fået sat op endnu. Men! Hus og have i Greve er nu ikke så tosset for os. Og det er jo en sand fryd at se drengene boltre sig i haven, finde spændende - og til tider pænt klamme - dyr og blive sunde og trætte på den gode måde.
Jeg er personligt ret tosset med det nære i nabolaget, som bare virker mere... ja, nært. Det dér koncept med at være nede ved jorden kan altså ét eller andet. En pose æbler over hækken fra naboen en søndag eftermiddag, en opfordring fra genboen overfor til at modtage ferskner, en snak på vej hjem fra børnehaven med drengene - vel at mærke i rolige omgivelser - dét er dælme lækkert!
Og drengene er altså ret vilde med deres nye børnehave, hvilket jeg virkelig godt kan forstå, for det er jeg i den grad også! Dejligt personale og skønne unger. What´s not to like? Jeg bliver bare nødt til at være ærlig... det er åbenbart meget normalt her i forstaden / provinsen / på sydkysten (eller vestegnen...), at man inviterer til børnefødselsdag på weekenddage..? Dét vidste jeg sgu ikke var en del af dealen. Jeg troede faktisk først, det var sådan noget, man gjorde i skolealderen... I den halvanden måned, drengene har været i deres nye børnehave, er Bastian (han er 3 år) blevet inviteret til 1 x lørdagsfødselsdag samt 2 x søndagsfødselsdage. Og Adrian er blevet inviteret til 1 x lørdagsfødselsdag. Ok. Det er jo simpelthen helt fantastisk, at de allerede fra start er blevet inkluderet - det må jeg sige. Samtidig også en kende overvældende at skulle afsætte x antal weekenddage til fødselsdage (hvor man vel at mærke efterlader barnet alene i et hjem hos nogen, de dårligt nok kender endnu - og den mindste er stadig blebarn) + købe gaver. Omend, som en imødekommende og uden tvivl meget velmenende mor sagde til mig forleden: "Vi har aftalt meget små gaver her i børnehaven - altså, virkelig ikke noget stort. Men han ønsker sig jo rigtig meget noget med Paw Patrol.". Det er fandme bare svært at finde en lille Paw Patrol-dims... og man vil jo gerne glæde fødselsdagsbarnet, så det hjælper jo ikke rigtigt at komme med en enkelt farveblyant. Eller hvad?
Nuvel. Jeg er faktisk lidt nervøs for, at jeg skulle få nogen på nakken ift. det her indlæg. Og jeg håber ikke, jeg støder nogen hér. Måske er jeg bare lidt kulturchokeret? Dette er blot et indskud fra mig efter at have boet her i knap to måneder: der ér også andre muligheder, når man ønsker at holde børnefødselsdag for éns barn: at dele noget lækkert ud i børnehaven. Eller - hvis man har mulighed for at tage en fridag: invitere børnehaven hjem, som vi valgte at gøre, da Adrian fyldte seks år for to uger siden. Det inkluderer jo faktisk også personalet fra børnehaven - oh, fryd; ekstra voksne mennesker: til glæde og gavn!
Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert i forhold til børnefødselsdage. Absolut ikke. Og jeg er sikker på, ungerne knus-elsker at have deres børnehavestue på besøg en lørdag eller søndag. Min personlige holdning er dog, at ungerne nyder det mindst lige så meget, hvis det foregår på en hverdag, hvor de kan invitere børnehaven hjem, eller - sågar - når de kan dele noget ud til samlingen - som hvis det foregår en lørdag eller en søndag. Blot en tanke...
/ Stine
