Debatten raser i disse dage i forhold til, om det er ok at skælde sine børn ud eller ej. Udgangspunktet er en række udtalelser fra Marie Krarup, som er tidligere gymnasielærer og nuværende medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Hun udtaler blandt andet, at vi voksne har pligt til at retlede vores børn, og at børnene ikke skal elske sig selv i en situation, hvor de er ondskabsfulde eller ubetænksomme over for andre mennesker.
Derudover mener Marie Krarup også, at en ørefigen eller et rap over fingrene i ny og næ er ok, så forældrene tydeliggør over for deres afkom, hvad der er rigtigt og forkert.
Udtalelser, som har vakt voldsomme reaktioner fra forskellige fagfolk. Forståeligt nok, for vi er vel efterhånden klar over, at skæld ud har en negativ effekt? For ikke at tale om "en ørefigen eller et rap over fingrene"? Og naturligvis skal børn elske sig selv - i alle situationer. De skal lære at være bevidste om, hvordan de omgås andre mennesker i stedet for at komme i situationer, hvor de ikke elsker sig selv.
Jeg er på ingen måde enig med Marie Krarup, for jeg tilhører den modsatte holdning: at anerkendende tilgang og rummelighed er vejen frem i forhold til børn. Og jeg forsøger det faktisk dagligt hjemme med mine to drenge på henholdsvis et og tre år. Men jeg må da også ærligt indrømme, at det indimellem er enormt svært at bevare fatningen eller undgå at blive godt gal i skralden eller komme til at kaste bare en lille smule med et stykke legetøj (skete så sent som i går, og nej, jeg er ikke stolt af det). Måske fordi vi voksne bare har svært ved at forstå (små) børns tankegang?
Specielt den store på tre år prøver virkelig grænser af herhjemme for tiden. Hvilket jo er helt naturligt for hans alder. Men hold da op, hvor kan jeg føle mig magtesløs indimellem og have en tendens til at dykke ned på hans (børne)niveau. Og det er jo lige præcis dér, jeg ikke vil havne. For jeg er den voksne. Jeg er hans mor, og jeg skal anerkende, støtte og guide, så han lærer livet at kende. Og når jeg har talt med for store bogstaver eller i afmagt har udbrudt "Kunne du dog ikke bare for én gangs skyld selv prøve at tage din flyverdragt af?!" - ja, så bliver jeg så dårligt tilpas om aftenen, når børnene er puttet og sover sødt i deres senge. Og jeg har tid til at tænke over dagen. For sådan en mor vil jeg ikke være. Og jeg arbejder på at bevare roen og være den voksne. For det er en del af jobbeskrivelsen, når man bliver forælder, synes jeg. At bevare roen.
Forskellen - for mig at se - i Marie Krarups tilgang til skæld ud og min egen (og forhåbentlig også mange andre forældres?) er ret tydelig for mig: hvor Marie Krarup mener, det er ok og ligefrem en relativt fornuftig tilgang til børneopdragelse at skælde ud og ligefrem slå lidt i ny og næ, så mener jeg absolut ikke, det er ok. Der er mange alternative måder at opdrage på, som uden tvivl virker bedre. Når jeg reagerer med store ord, er det i afmagt. Dér ligger forskellen.
Nedenfor kan du se et link fra TV2Nyhederne angående debatten.
/Stine
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-02-16-marie-krarup-det-kan-vaere-ok-at-give-et-barn-en-lille-oerefigen
