Jeg har indtil videre broderet bogmærker, juleposer, forskellige gaver til familien og netop nu er jeg i gang med en fin højdemåler til børneværelset.
Tænk sig, at jeg i en alder af 32 år skulle få mig en rigtig mormor-hobby.
/Stine
Weekend. Weekend betyder for mig - i hvert fald lige for tiden - at få ordnet forskellige praktiske ting og ikke mindst at være sammen med min dejlige familie. Og der er ingen tvivl om, at Adrian også nyder det til fulde, når vi alle er hjemme sammen. Og man kan sove lidt længere end normalt (hvis man altså gider!), og man kan tulle rundt i nattøj til kl. 10, hvis det er det, man har lyst til.
Nu skal vi snart til Fyn på ferie. Det bliver skønt, og det er nu altid godt med lidt luftforandring. Og mon ikke det afføder en del ture til vandet? Vandet kan jeg altså godt savne her i København. Nu på fredag skal min fødselsdagsgave fra Christian imidlertid nydes: Gasolin Teaterkoncert, glæææder mig!
For eksempel ville jeg den anden dag lige handle et par småting sammen med Adrian på vej hjem fra vuggestuen. Jeg får samlet varerne og lagt dem på båndet. Kassedamen nævner beløbet. Og jeg må så tilstå, at jeg ikke har min pung med. Senere på dagen gik jeg ned og handlede de samme ting. Og glemte noget chokolade, som jeg måtte ned og hente. Heldigt, at DøgnNetto ligger i vores stueetage!
Jeg er i fuld gang med at forberede Adrians fødselsdag. Han har fødselsdag den 7. september. Gæsterne er inviteret, gaverne er i hus og madplanlægningen går sin gang. Det er mega hyggeligt at fejre fødselsdag for den lille gut. 2 år. Det er sgu vildt.