Vuggestue og fødselsdage

Om en uge begynder Adrian i vuggestue. Som tiden dog går altså... Jeg har blandede følelser omkring hans start på institutionstilværelsen, som jo skal vare i mange, mange år fremover. På den ene side glæder jeg mig på hans vegne, til han skal møde andre søde, små mennesker og interagere, lære og blive motiveret til en masse sjove og spændende ting. Og på den anden side, så... ja, jeg kommer unægteligt til at savne ham helt sindssygt!

Her har jeg været sammen med ham langt størstedelen af det sidste års tid. Jeg har selvfølgelig været fra ham indimellem, senest i lørdags, hvor jeg i fem timer forkælede mig selv med frisør og shopping. Og Adrian og Christian hyggede herhjemme. Når jeg er væk fra ham i bare et par timer, savner jeg min lille søn. Og når han skal afleveres i vuggestue til fremmede! Uha, det bliver altså specielt.

Men strengen må kappes, vi må videre og han skal ud at have en masse nye og skægge oplevelser. Og jeg skal søge jobs på intensiv maner. Har jo desværre intet job at komme ud til, så jeg kæmper og har siden marts søgt to-fire jobs om ugen. Uden resultat desværre. Bortset da lige fra en enkelt samtale, hvor de fandt en kandidat, som var bedre. For mig handler denne nye tid altså også om prioritering. Jeg må, vil og skal søge jobs, og samtidig synes jeg heller ikke, Adrian skal være i vuggeren syv timer om dagen, når jeg er herhjemme. Så det må blive en mellemting og resulterer nok i tre tidlige, korte dage og to lidt længere, hvor Christian kan hente ham. Og jeg kan arbejde igennem med min jobsøgning. Som jeg håber, håber, håber snart giver positive resultater.

Og på mandag, når han starter i vuggestuen, er det min fødselsdag. Og fem dage efter er det hans fødselsdag. Som naturligvis skal fejres. Tænk sig - 1 år! Som tiden dog går...

/Stine

Gadens stemmer

Jeg er som sådan ikke den store donor. Men jeg hjælper hist og pist, hvor jeg kan. En tier i SOS Børnebyernes pengedåse i Brugsen, et månedligt bidrag til Dansk Flygtningehjælp samt GirlTalk.dk og en Hus Forbi-avis i ny og næ. Og så i dag et besøg i Blodbanken på Frederiksberg Hospital. Det er så lidt, men gør alligevel en forskel. Tænk hvis alle danskere giver bare lidt hver dag?

I den forgangne weekend har jeg haft besøg af en veninde, og inden den helt store bytur lørdag aften (og nat... og søndag morgen..!) ville vi ud at opleve noget i København. Vi blev enige om at købe billetter til en rundtur med en hjemløs.

Rundturen viste sig at være en stå-tur i stedet for, eftersom den hjemløse fyr havde brok og derfor ikke kunne bevæge sig så meget. Det var helt fint. Og trods hans noget ustrukturerede og flyvske fortælling, så var det en oplevelse værd. Han fortalte med stor indlevelse om sit liv som hjemløs. Eller "sofa-rytter", som han kaldte det; han sover for det meste rundt omkring hos venner og bekendte.

Han berettede en masse om livet på gaden og fortalte også om gadebørnene. Han har selv været gadebarn, og nu arbejder han med børnene. Han må om nogen vide, hvordan børnene har brug for at blive mødt og rummet.

Turen kostede 120 kr. via Billetlugen, og 20 kr. gik til gebyr. Jeg spurgte ham, hvad han selv reelt får ud af det rent økonomisk. 43 kr., var svaret. Det er jo ikke meget ud af 120 kr., men vi var fire af sted, så det giver ham da lidt på lommen.

Han var inde over mange forskellige emner, helt fra gadebørn til, hvor farlige konsekvenser af en eventuel lukning af Christinia vil være, i kraft af at hashklubberne vil blomstre op i Københavns gader. Og at klubberne også vil kunne tilbyde hårde stoffer til unge - og at disse ikke findes på Christinia. En spændende diskussion, som bestemt ikke er helt sort eller hvid.

Jeg kan varmt anbefale at købe billet til én af disse ture. Selvom det føltes som lidt lang tid at stå stille det samme sted, og selvom hans fortællinger ikke nødvendigvis hang særligt godt sammen, så gav det alligevel et godt indblik i, hvordan han personligt oplever tilværelsen på gaden.

/Stine

Ny tid

I dag er hverdagen startet på ny. Christian er efter fire ugers barsel begyndt på arbejde igen, og Adrian og jeg er alene hjemme. Kan godt mærke, det kræver lidt tilvænning, når nu vi har været mindst to voksne om Adrian den sidste måneds tid. Men det er også rigtig hyggeligt og rart bare at være os to.

Så nu skal vi finde på noget at lave. Egentlig mest for Adrians skyld, selvom jeg da også ville blive en lille smule vanvittig af at gå hjemme og lave ingenting hver dag den næste måned. Inden ferien gik vi til rytmik, babysalmesang, mødregruppe, babybio og en masse andre aktiviteter. Men babyerne i mødregruppen er ikke så meget babyer længere og er ved at begynde i institution, og de mange aktiviteter holder enten stadig sommerferie, eller også skal man tilmelde sig et længerevarende hold til en ca. 1000 kr. for otte gange. Og det her er jo kun én måned maks, vi snakker om. Så holdundervisningen duer ligesom ikke rigtig.

Legestue!, tænkte jeg, det er da dét, vi skal! For så har Adrian mulighed for at komme lidt tæt på jævnaldrende størrelser igen. Og i dag besøgte vi derfor - som så mange gange før - Enghaveparkens legeplads. I dag med formålet et tjekke deres legestue ud. Der var så... ingen andre. Jo, en sød medarbejder, som fortalte, at legestuen ikke rigtig bliver brugt. Nå. Vi gyngede lidt og gik så hjem. På onsdag prøver vi legestuen på Sankt Hans Torv, som efter sigende skulle være populær. Jeg tænker, at Adrian har godt af at komme lidt ud og være sammen med andre babyer og børn igen. Også inden han skal starte i vuggestue lige om lidt. Hvilket bliver... mærkeligt. Og godt for ham. Og fyldt med savn for moderen. Nå, der er lidt tid endnu...

Hvis der er nogen af jer derude, der har forslag til aktiviteter med en purk på knap et år, må I endelig sige til. Aktiviteter, der gerne ikke skal koste alt for meget + ikke være på hold.

/Stine

Sommer, sol og ferie

Det er sommer, det er sol og det er ferie! Vejret er jo helt fantastisk, så vi går en masse ture i det blå. I lørdags kom vi hjem fra 14 dages ferie på Sydfyn, hvor vi boede hos min mor. Dejlig, stor have og skov og strand i nærheden. Her på Vesterbro er det jo noget anderledes, og der er selvsagt ikke badebassin lige uden for døren. Men så foretager vi os bare noget andet. I dag var vi for eksempel i Enghaveparken. De har en lækker legeplads, og Adrian gyngede og kiggede interesseret på de andre børn (og træer og buske!) i parken. Og man skal bestemt heller ikke kimse af en tur i Brugsen; det får han også meget ud af.

- Her er vi for eksempel på biblioteket, og Adrian kigger sig interesseret og fascineret omkring.

I morgen kommer min mor på besøg og bliver til søndag. Og søndagen står på tur i zoo. Vi har halvanden uges ferie tilbage, Christian og jeg, så i næste uge bliver der måske mulighed for en strandtur - om ikke andet så til et havnebad af en art. Og måske et besøg i Den Blå Planet. Det er fedt med ferie, og tiden går bare så hurtigt. Det minder mig om, at man virkelig skal huske at nyde nuet. Og ikke altid tænke to skridt fremad, som jeg ofte har en tendens til. I morgen skal vi gøre rent og søndag vaske tøj osv... Jo, men lige nu er Adrian puttet efter en god dag med masser af sol, vind og oplevelser. Og jeg nyder bare at sidde stille her og skrive dette indlæg. Det er vigtigt at være i nuet. Jeg øver mig i det.

God sommer til jer derude.

/Stine

Ferietid 2

Så er der for alvor dømt ferietid her på Fyns land, hvor vi rigtig hygger. Adrian oplever en masse og bliver stimuleret af sine mange fætre og kusiner. Han nyder det, sover længe i barnevognen i den friske, fynske luft og griner og spiser lækker sommermad.

Og indimellem kan der også blive tid til en halv times afslapning på sofaen med en bog eller et blad. Dét er i sandhed ferie.

/Stine

Ferietid

Der hersker feriestemning i København. Studenterne fylder gadebilledet, og folk er ligesom lidt mere "loose" i det. Om lidt tager vi også på ferie. På Sydfyn. Det bliver så skønt, så skønt. Vi skal dase, bade (forhåbentlig), slappe af, læse og besøge de skønne naturområder.

Og når vi kommer hjem igen, har vi sørme 14 dage mere sammen alle tre. Der bliver mulighed for at besøge Den Blå Planet, Zoo og måske Tivoli. Ahh...

God sommer til alle jer derude.

/Stine

I læselampens skær

Som før beskrevet her på bloggen, så elsker, elsker, elsker jeg at læse! Jeg føler mig nærmest amputeret, hvis jeg ikke er i gang med en god bog. Og jeg må indrømme, at jeg fik lidt hjertebanken ved at skulle sige midlertidigt farvel til bøgerne, da Adrian meldte sin ankomst. Men det har vist sig, at selvom der er kommet en baby i huset, fylder litteraturen stadig en hel del.

For mig er det et spørgsmål om prioritering. Når Adrian sover ved 19.30-20-tiden om aftenen og når der er ryddet op og sofaen kalder, ja, så lægger jeg mig ofte med en bog eller et afslappende magasin, i stedet for at se fjernsyn. Måske læser jeg en time til halvanden, ser et eller andet skodprogram i fjernsynet og tøffer så i seng. Og læser lidt mere, inden jeg lukker mine øjne.

At det så ofte er bøger om babyer lige for tiden, det er jo i bund og grund fuldstændig ligegyldigt. Jeg hygger mig med at læse indimellem, når tiden er der, og det vil jeg holde fast i. Det er afslappende og dejligt.

Jeg har netop læst denne:

Og er nu i gang med denne (mest fordi jeg er nysgerrig; hvad tænker mænd egentlig om det der med at være far?):

Og Adrian og jeg har netop læst denne i dag (som han dog mest bed i hjørnerne af og klappede på):