Ny tid

I dag er hverdagen startet på ny. Christian er efter fire ugers barsel begyndt på arbejde igen, og Adrian og jeg er alene hjemme. Kan godt mærke, det kræver lidt tilvænning, når nu vi har været mindst to voksne om Adrian den sidste måneds tid. Men det er også rigtig hyggeligt og rart bare at være os to.

Så nu skal vi finde på noget at lave. Egentlig mest for Adrians skyld, selvom jeg da også ville blive en lille smule vanvittig af at gå hjemme og lave ingenting hver dag den næste måned. Inden ferien gik vi til rytmik, babysalmesang, mødregruppe, babybio og en masse andre aktiviteter. Men babyerne i mødregruppen er ikke så meget babyer længere og er ved at begynde i institution, og de mange aktiviteter holder enten stadig sommerferie, eller også skal man tilmelde sig et længerevarende hold til en ca. 1000 kr. for otte gange. Og det her er jo kun én måned maks, vi snakker om. Så holdundervisningen duer ligesom ikke rigtig.

Legestue!, tænkte jeg, det er da dét, vi skal! For så har Adrian mulighed for at komme lidt tæt på jævnaldrende størrelser igen. Og i dag besøgte vi derfor - som så mange gange før - Enghaveparkens legeplads. I dag med formålet et tjekke deres legestue ud. Der var så... ingen andre. Jo, en sød medarbejder, som fortalte, at legestuen ikke rigtig bliver brugt. Nå. Vi gyngede lidt og gik så hjem. På onsdag prøver vi legestuen på Sankt Hans Torv, som efter sigende skulle være populær. Jeg tænker, at Adrian har godt af at komme lidt ud og være sammen med andre babyer og børn igen. Også inden han skal starte i vuggestue lige om lidt. Hvilket bliver... mærkeligt. Og godt for ham. Og fyldt med savn for moderen. Nå, der er lidt tid endnu...

Hvis der er nogen af jer derude, der har forslag til aktiviteter med en purk på knap et år, må I endelig sige til. Aktiviteter, der gerne ikke skal koste alt for meget + ikke være på hold.

/Stine

Sommer, sol og ferie

Det er sommer, det er sol og det er ferie! Vejret er jo helt fantastisk, så vi går en masse ture i det blå. I lørdags kom vi hjem fra 14 dages ferie på Sydfyn, hvor vi boede hos min mor. Dejlig, stor have og skov og strand i nærheden. Her på Vesterbro er det jo noget anderledes, og der er selvsagt ikke badebassin lige uden for døren. Men så foretager vi os bare noget andet. I dag var vi for eksempel i Enghaveparken. De har en lækker legeplads, og Adrian gyngede og kiggede interesseret på de andre børn (og træer og buske!) i parken. Og man skal bestemt heller ikke kimse af en tur i Brugsen; det får han også meget ud af.

- Her er vi for eksempel på biblioteket, og Adrian kigger sig interesseret og fascineret omkring.

I morgen kommer min mor på besøg og bliver til søndag. Og søndagen står på tur i zoo. Vi har halvanden uges ferie tilbage, Christian og jeg, så i næste uge bliver der måske mulighed for en strandtur - om ikke andet så til et havnebad af en art. Og måske et besøg i Den Blå Planet. Det er fedt med ferie, og tiden går bare så hurtigt. Det minder mig om, at man virkelig skal huske at nyde nuet. Og ikke altid tænke to skridt fremad, som jeg ofte har en tendens til. I morgen skal vi gøre rent og søndag vaske tøj osv... Jo, men lige nu er Adrian puttet efter en god dag med masser af sol, vind og oplevelser. Og jeg nyder bare at sidde stille her og skrive dette indlæg. Det er vigtigt at være i nuet. Jeg øver mig i det.

God sommer til jer derude.

/Stine

Ferietid 2

Så er der for alvor dømt ferietid her på Fyns land, hvor vi rigtig hygger. Adrian oplever en masse og bliver stimuleret af sine mange fætre og kusiner. Han nyder det, sover længe i barnevognen i den friske, fynske luft og griner og spiser lækker sommermad.

Og indimellem kan der også blive tid til en halv times afslapning på sofaen med en bog eller et blad. Dét er i sandhed ferie.

/Stine

Ferietid

Der hersker feriestemning i København. Studenterne fylder gadebilledet, og folk er ligesom lidt mere "loose" i det. Om lidt tager vi også på ferie. På Sydfyn. Det bliver så skønt, så skønt. Vi skal dase, bade (forhåbentlig), slappe af, læse og besøge de skønne naturområder.

Og når vi kommer hjem igen, har vi sørme 14 dage mere sammen alle tre. Der bliver mulighed for at besøge Den Blå Planet, Zoo og måske Tivoli. Ahh...

God sommer til alle jer derude.

/Stine

I læselampens skær

Som før beskrevet her på bloggen, så elsker, elsker, elsker jeg at læse! Jeg føler mig nærmest amputeret, hvis jeg ikke er i gang med en god bog. Og jeg må indrømme, at jeg fik lidt hjertebanken ved at skulle sige midlertidigt farvel til bøgerne, da Adrian meldte sin ankomst. Men det har vist sig, at selvom der er kommet en baby i huset, fylder litteraturen stadig en hel del.

For mig er det et spørgsmål om prioritering. Når Adrian sover ved 19.30-20-tiden om aftenen og når der er ryddet op og sofaen kalder, ja, så lægger jeg mig ofte med en bog eller et afslappende magasin, i stedet for at se fjernsyn. Måske læser jeg en time til halvanden, ser et eller andet skodprogram i fjernsynet og tøffer så i seng. Og læser lidt mere, inden jeg lukker mine øjne.

At det så ofte er bøger om babyer lige for tiden, det er jo i bund og grund fuldstændig ligegyldigt. Jeg hygger mig med at læse indimellem, når tiden er der, og det vil jeg holde fast i. Det er afslappende og dejligt.

Jeg har netop læst denne:

Og er nu i gang med denne (mest fordi jeg er nysgerrig; hvad tænker mænd egentlig om det der med at være far?):

Og Adrian og jeg har netop læst denne i dag (som han dog mest bed i hjørnerne af og klappede på):

Pas dog på!!!

Når man bliver mor, bliver man altså lidt mere pylret. Og beskyttende. Og er klar til at gå gennem ild og vand for sit barn. Dette har jeg måttet sande ved flere forskellige lejligheder gennem de sidste ni måneder, men i går og i dag har jeg været ude for to episoder, hvor jeg bare tænkte: "Så pas dog lige lidt på!!!".

Oplevelsen i går handler om, at Adrian og jeg var på vej ud af en bus. Barnevognsbremsen gik så i baglås lige netop i det øjeblik, vi skulle navigere ud af bussen. Super tidspunkt! Buschaufføren holdt tilsyneladende ikke ordentligt øje med os, så han lukkede dørene og var på vej til at køre videre. En venlig mand råbte, at der var én, der gerne ville ud. Ingenting skete. Efterfølgende hørte jeg mig selv råbe - højere og højere - "Hallo! Halloooo!! Vi vil faktisk gerne ud!". SÅ kom vi ud. Tak. Synes egentlig, at buschaufførerne i København er temmelig voldsomme i deres kørsel og deres måde at standse på...

Og i dag var ikke mindre ubehagelig. Jeg går hen ad gaden med Adrian i klapvognen, hvor han sidder op. Pludselig kommer en genstand flyvende og rammer 20 cm. fra hans hoved. Hvad f.....?! Jeg opdager, at genstanden er en slags træliste, som åbenbart er drønet ud gennem et åbent vindue fra 3. sal. Deroppe står en dame og trækker på skuldrene, mens hun siger "Undskyld". Jeg får råbt noget à la: "Jeg har faktisk en baby hernede; hvis den havde ramt ham, tør jeg ikke tænke på, hvad der kunne være sket!".

Der sker naturligvis ting og sager i verden, og jeg kan jo ikke beskytte Adrian for dem alle. Men at folk lige tager lidt hensyn til hinanden og kigger sig for - det må da være et minimumskrav. Og nej, bare fordi jeg har en baby, skal der jo ikke tages mere hensyn til mig. Alle skal tage hensyn til hinanden - store som små. Men så bliver man jo også lige noget mere beskyttende, når man har sin søn med...

/Stine

Jeg vil have det hele med

Jeg vil ikke gå glip af noget. Overhovedet. Og det stresser mig altså sommertider.

For tiden, og de sidste mange måneder, har det jo handlet om Adrian og aktiviteter med ham. Og ugeprogrammet ser således ud pt.:

Mandag: Christian er hjemme hos Adrian, mens jeg søger jobs. Ofte går mandagen også med irriterende - men nødvendige - sager som tandlæge, rygcenter, læge osv.
Tirsdag: Babyrytmik
Onsdag: Mødregruppe
Torsdag: PushyMums
Fredag: Babysalmesang

Og i weekenden står den på rengøring, hygge og afslapning, når vi alle tre er samlet.

Og ugeprogrammet lyder vel ikke specielt presset? Men det kan det bestemt være, når man har en baby! Hvis vi indimellem har en dag, hvor der skal ske mere end én aktivitet, så kan jeg bare mærke presset. Mærke, at det lynhurtigt bliver alt for meget. Og jeg kan næsten tude over tidsfaktoren og timingen i alting. For alting, og jeg mener ALTING, skal konstant koordineres med, hvornår Adrian har sovet / skal sove, hvornår han har spist / skal spise og hvor lang tid det tager fra punkt A til punkt B. Og man skal jo ligesom også selv spise og på toilettet engang imellem...

Her på det sidste har det været sådan nogle irriterende ting, der har fået lov at fylde, synes jeg. Jeg har netop, for blot et par uger siden, været hos tandlæge og fik sat en krone på. Adrian var med, og det var hæsligt, fordi han var drøn ked af det, og jeg lå bare der med munden fuld af alle mulige instrumenter, mens han bare græd og ikke kunne se sin moar. Gør jeg så IKKE igen!

Derudover render jeg på rygcenter på Østerbro med min lænd, som har drillet mig i to år. Og ikke er blevet bedre under tiden med lille A. Ja, det skal jo også tilses, så det evt. kan gå lidt fremad på et tidspunkt.

Og i morgen skal jeg så til tandlæge igen med min l.... visdomstand, som generer tandkødet omkring, således at det bare gør NAS! Kan hverken lukke munden eller tygge ordentligt. At jeg skal til tandlægen i morgen, betyder, at Christian må tage en hjemmearbejdsdag. Og det skal han så også i næste uge, hvor jeg skal ind på det der rygcenter... ih! Sådanne steder har jo bare ikke åbent efter kl. 16, og det er altså temmelig besværligt.

"Tag dog bare din søn med!", siger de velmenende mennesker, når jeg skal ringe diverse steder hen for at bestille en tid. Gerne en meget tidlig eller meget sen tid. Hvilket sjældent kan lade sig gøre. Jeg må fortælle dem, at jeg helst vil være fri for at drage af sted med Adrian, fordi det bare slet ikke er spor sjovt. For nogen af os. Han bliver møg ked af det, når jeg ikke kan være ved siden af ham, når vi er et fremmed sted. Og hvor lægger man en baby hos en tandlæge? På gulvet på et tæppe. Super rart for ham... hmm...

Det er bare så svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Når man både vil til rytmik, være hjemme indimellem, til tandlæge, så det for s.... snart kan holde op med at gøre nas og når jeg jo også bare gerne vil have, at Christian kan tage på arbejde uden at skulle tage alt for mange hjemmearbejdsdage, fordi jeg skal til tandlægen i en halv time...

Ja, det var lidt et opstød herfra. Jeg kan mærke, at jeg skal passe på med ikke at stresse. Og så skal jeg lære at prioritere og vælge nogle ting fra. Måske er det også bare på tide at indse, at det sgu er vigtigere at få ordnet den visdomstand end at komme til rytmik HVER gang? Men tiden er lidt imod mig, for om halvanden måned er det slut med alle de her aktiviteter. Og jeg vil ikke gå glip af noget. Jeg vil have det hele med...

/Stine